I år 2008 er vi færdiguddannede som social- og sundhedshjælpere. Forhåbentlig med lige så stor lyst til at arbejde inden for faget, som da vi besluttede os for at gå igang med uddannelsen efter at have arbejdet som ufaglærte. Eller har vi?

Vores hverdag drejer sig ikke kun om at svinge en gulvklud eller handle ind . Hver dag udfører vi opgaver, der er med til at forhindre en dårligere livskvalitet for vor borgere, og vi er stolte af det, vi gør. Men betalingen skal også være derefter. Arbejdet bærer ikke længere lønnen i sig selv, og den er slet ikke steget i takt med de opgaver og arbejdstempoet. Der er en meget lille forskel på en ufaglært og en faglært løn.

Hvis vi ikke fandtes, hvem skulle så tage sig af de ældre, syge og handikappede? Vil eller kan du selv tage dig af dine forældre?