2004 er året, hvor Lise Olesen får den besked, der sætter markante spor i sindet.

Hendes kræftsygdom har spredt sig til leveren, og få måneder er, hvad hun giver sig selv. Efter nytår bliver julepynten derfor smidt ud. Lise Olesen tror, at hun har fejret sin sidste jul. Men hun tager fejl.

Ny medicin får nemlig bugt med kræften i hendes lever.

»Min læge kalder det et lille mirakel, og sådan føles det også,« fortæller Lise Olesen i marts i år til Kræftens Bekæmpelse.

Og en anden type medicin – der ikke kan helbrede – indkapsler kræft i knoglerne, så den ikke spreder sig. Denne kroniske kræfttilstand må Lise Olesen så lære at leve med. Ligesom mange danskere skal i fremtiden.

Ifølge kræfteksperter vil kræft inden for få år ændre sig fra et dødeligt bekendtskab til en sygdom, vi skal lære at leve med, som det kendes fra sukkersyge og hiv.

»Der sker en fantastisk fremgang i behandlingsmetoderne i disse år. Der kommer jævnligt nye behandlingsformer – især nye typer medicin – der kan sikre patienterne længere levetid. Nogle kræftformer vil om kort tid kunne betragtes som kroniske sygdomme,« siger formand for Kræftens Bekæmpelse, Frede Olesen.

Selvom danskerne ikke skal sætte næsen op efter en egentlig helbredende kur mod kræft, er det gennem massiv grundforskning i tre årtier lykkes eksperterne at komme til bunds i cellernes biologi og forstå, hvad der sker med kroppen, når kræften angriber.

Forskerne har fundet ud af, at kræft er en uheldig mutation i arvemassen i kroppens celler, der af uvisse årsager deler sig i det uendelige i stedet for naturligt at gå til grunde.

De nye – voldsomt dyre – medicinske behandlinger går derfor målrettet mod disse kræftceller, så de ikke fortsætter deres uhæmmede vækst. På den måde holdes kræften i ave og døden fra døren.

»Med de nye stoffer, blive det lidt ligesom insulin ved sukkersuge, hvor patienten får sit skud antistof, der i dette tilfælde holder kræften nede. Det bliver en kronisk sydom, hvor man så dør af noget andet. Det er en udvikling, vi allerede ser. Kræftpatienterne lever længere i dag. Men vi er ikke nået dertil, at vi har set de første, der er blevet langtidsoverlevere. Men det kommer,« siger overlæge Cai Grau fra Aarhus Sygehus, der også er formand for landets kræftlæger.

I dag behandles kræft primært ved, at kræftsvulsten fjernes ved kirurgi samt kemoterapi og strålebehandling. Flere kræfteksperter fastslår, at hvis samfundet er villig til at betale for de nye meget dyre medicinske behandlinger, er det her, de store gevinster ligger i kampen mod kræft.

Allerede nu findes dyre avancerede behandlinger til de store kræftsygdomme i blandt andet tyktarm, lunge, blære, prostata og bryst. Og flere er på vej.

Lise Olesen tager dagene, som de kommer. Kræften er ikke væk. Hun kan ikke blive helbredt, men sygdommen holdes nede.

»Jeg har et lyst sind, så jeg tænker ikke så meget på det i hverdagen,« siger hun.

Gode råd – når kræften ikke går væk:

Giv dig tid: Følelserne kan i starten være overvældende. Med tiden og hjælp udefra vil det ændre sig.

Vær opmærksom på dine følelser: Voldsomme følelser er naturlige. Angst, fortvivlelse, vrede eller lammet kan være reaktionen.

Find nogen at tale med om dine følelser: Det kan være partner, familie, ven, læge, psykolog eller i grupper.

Tænk på andre vanskelige situationer i livet: Hvordan taklede du dem, og hvordan kan de erfaringer bruges nu.

Livet på vulkanen: Nogle beskriver livet med en kronisk sygdom som livet på en vulkan, da der hele tiden under overfladen ligger truslen om udbrud. Det sætter rammer og begrænsninger for udfoldelse. Store spørgsmål dukker op. Fra hvor længe kan jeg leve til, hvad vil den næste prøve vise?

Prioritér: Find ud af, hvad der er vigtigt for dig, og hvordan du ønsker, at tiden skal bruges.

Kilde: Kræftens Bekæmpelse