Cand.polit, lic.jur og cand.mag.
Visitkort med den slags titler er langt mindre udbredt, end vi tror.
Faktisk tror danskerne, at dobbelt så mange af os har en lang uddannelse, end virkeligheden er.
Det afslører en rundspørge, som tænketanken Cevea har fået foretaget af Interresearch blandt 1050 danskere.
Syv procent af danskerne har en uddannelse på fem år eller mere. Alligevel tror vi, at 14 procent af os kan lave en diskursanalyse eller ved hvad positivistisk videnskab er for noget.
På TV
Det skyldes især de højtuddannede eksperter i tv-studierne, der taler til os, når nyhederne ruller henover skærmen. Det siger professor i retorik Christian Koch fra København Universitet.
”Det er dem, snakker i medierne. De er dygtigere til at mase sig frem og blive hørt og bemærket. Derfor får danskerne et falsk indtryk af, hvor mange de er,” vurderer Christian Koch, der forsker i den politiske debat.
En af de højtuddannede, som danskerne ofte møder i rollen som ekspert, er forfatter Lars Olsen. Han har i flere bøger advaret mod eliten af veluddannede.
Han oplever, at politikerne snakker mindre om problemer, der rører faglærte og ufaglærte, i forhold til de højtuddannedes problemer.
”Det er naturligt, at forskning og eksperter fylder. Men når de fylder så meget, betyder det, at vi mister proportionerne af, hvordan samfundet hænger sammen,” siger forfatteren.
Udenfor radaren
Det betyder, at vi ofte hører nyheder om gymnasier og universiteter, og at deres problemer bliver løst.
Han peger på, at medierne for eksempel ikke tager fat på, hvad det får af konsekvenser for de unge på de tekniske skoler, når regeringen pålægger de tekniske skoler at spare 255 millioner kroner næste år. I forvejen dropper hver anden elev ud af erhvervsuddannelserne.
”Nogle problemer falder simpelthen udenfor den politiske radarskærm. Som for eksempel boligområdet, hvor der er enormt fokus på ejerboliger. Mens vi aldrig hører om den en million danskere, der bor til leje,” mener Lars Olsen.
Vil altid dominere
Formanden for Folketingets Uddannelsesudvalg, Rasmus Jarlov (K), er selv uddannet cand.merc'er:
"Vi lefler ikke for de højtuddannede, men vores baggrund spiller helt sikkert en rolle for, hvilken politik vi fører. Politikere er ofte universitetsuddannede, det er blandt andet derfor, at vi gerne vil have flere universitetsstuderende."
Rasmus Jarlov er enig i, at der er sager, som får for lidt opmærksomhed. Eksempelvis erhvervsuddannelserne.
"De boglige vil dominere debatten og komme mere i medierne - det sker også, fordi journalisterne er højtuddannede," siger Rasmus Jarlov.