23-årige Max Priebatch har allerede mistet en ven til Sydafrikas vold. Ivan, en kammerat fra hans skole, blev overmandet af en bande, som rev døren op til hans bil. Og skød ham.

»Det ligger hele tiden i baghovedet, at det kan ske for dig også. Man må bare prøve ikke at tænke på det,« siger Max Priebatch.

Max er indbygger i et land, hvor mord og voldtægt er hverdag. De nyeste tal viser, at Sydafrika stadig er blandt de lande i verden med mest kriminalitet. Problemet fylder så meget, at præsident Thabo Mbeki brugte en stor del af sin tale på emnet, da han fredag holdt sin årlige opsang til nationen.

»Mange lever i frygt, lukket inde bag mure og pigtråd,« sagde Mbeki og lovede at optrappe krigen mod kriminaliteten.

Risikoen for at blive myrdet i Sydafrika er 40 gange så stor som i Danmark, og der bliver anmeldt 15 gange flere voldtægter. Og situationen er sandsynligvis meget værre, end tallene fortæller. En undersøgelse har vist, at kun en ud af 20 sydafrikanske kvinder rent faktisk anmelder voldtægt.

Røv os, og du dør

Et af de sidste nye tiltag i byen er skilte, som ligner de danske »Hunden bider«. På de sydafrikanske står der i stedet en besked fra et privat vagtværn: »Hvis du røver dette hus, jager vi dig til den forstad, du kommer fra. Og dræber dig.«

Max Priebatch har levet i Johannesburg hele sit liv. De fleste af hans venner har været udsat for carjackings, røverier i hjemmet og tyverier på gaden. Husene i bydelen Sandton, som han bor i, er ellers omgivet af høje mure, elektriske hegn og private vagtværn.

»Vi lever i en slags fæstninger, men de kriminelle finder alligevel løsninger. Efter at indhegningerne er blevet mere sikre, er røverne begyndt at forfølge folk og forsøger at køre med ind i deres garager, når lågen er åben. Flere af mine venner er blevet røvet på den måde. Røverne bandt dem eller tapede dem fast til en stol, og så kørte de med alt af værdi,« siger den 23-årige sælger.

Selvom kriminaliteten er høj i Johannesburg, er udviklingen faktisk vendt i byen. For at gøre byen mere sikker op til VM i fodbold i 2010 har man hentet inspiration hos den tidligere borgmester i New York Rudolph Giuliani og indført en nultolerance-politik over for alle forbrydelser. Mere politi på gaderne sørger for at alle, der afsløres i så meget som at smide skrald på gaden, bliver arresteret.

Truet med pistol

Den danske Sydafrika-ekspert Steffen Jensen har selv fået stjålet flere biler og er en enkelt gang blevet truet med en pistol, da en røver overfaldt ham. Han peger på, at kriminaliteten falder i byer som Johannesburg. Men den forsvinder ikke.

»I stedet flytter den ud i de fattige kvarterer – de såkaldte townships, hvor der kun bor sorte. Det er vigtigt at understrege, at langt størstedelen af kriminaliteten sker derude, fordi sikkerheden er langt mindre end i de velbevogtede, rige kvarterer,« siger Steffen Jensen, der er seniorforsker ved Rehabiliteringscenter for Torturofre.

Dynamit i automater

I takt med at sikkerheden bliver større i byerne, bliver røverierne også mere voldsomme. I Johannesburg er den seneste dille blandt banderne at røve pengeautomater. Med dynamit. Røverne sprænger automaterne i luften og kører af sted med de sedler, der overlever.

»Det her handler om ulighed. Sydafrika er et land, hvor der er meget stor forskel på rige og fattige, og det giver kriminalitet. Langt de fleste af de meget kriminalitetsplagede lande som for eksempel Brasilien, Colombia og Guatemala er lande med stor ulighed. I Sydafrika har man en sort befolkning, som er fattig og har været undertrykt i mange år, og de ser kriminalitet som den eneste udvej,« siger Steffen Jensen.

»Jeg bliver«

Kriminaliteten i Sydafrika har fået mange veluddannede indbyggere til at forlade landet. Ifølge en officiel undersøgelse forlod 16.000 højtuddannede sydafrikanere hvert år landet i perioden 1994-2001. De fleste regner med, at tallet er endnu højere, og i Storbritannien bor der i dag 1,4 millioner Sydafrikanere.

Men Max Priebatch nægter at lade sig skræmme:

»Mange tager af sted, men det vil jeg aldrig gøre. Sydafrika er et smukt land, og jeg elsker det. Her er stadig mange muligheder, og jeg håber, at det med tiden lykkes regeringen at rette op på kriminaliteten. Jeg bliver nødt til at tro på mit lands fremtid.«