Piger er hurtigere og mere intelligente end drenge i skolen.
Men sådan behøver det ikke at være, mener fremtidsforsker Jørn Martin Steenhold, der i mange år har forsket i børns leg og udvikling.
Drenges intelligens skal bare trænes på den rigtige måde.
»Vores samfund er alt for optaget af at fremme den matematiske og sproglige viden, hvilket er udmærket for piger, der er disponeret for at sidde stille og læse bøger, men det er en katastrofe for en stor gruppe drenge, som faktisk ikke er mindre intelligente, men lever med et skjult handikap i forhold til den måde, undervisningen foregår på i dag.
Drengene har behov for at lære gennem eksempelvis musik, bevægelse og rollespil, men det bliver nedprioriteret,« siger Jørn Martin Steenhold, der arbejder på en ny fagbog om emnet Klog på hundrede måder . Hjerneforsker Ann-Elisabeth Knudsen er enig.
»Drenges hjerner modnes lidt senere end pigers, men det bliver der overhovedet ikke taget højde for i skolerne, hvor det handler om paratviden og det at sidde stille. Det er synd for mange drenge, der ikke lærer noget af, at der bare står engelsk på skemaet. Men det er altså også synd for pigerne, der bliver brugt som social lim i klasserne. De får gode indlevelsesevner, men kan ikke sælge rigtigt varen senere hen, når eksamen kommer,« siger Ann-Elisabeth Knudsen.
For mange kvinder
SFI s seniorforsker Martin Munk fremhæver feminiseringen af folkeskolen som en væsentlig årsag til problemerne.
»Undervisningen foregår primært på boglige præmisser, som ikke kan opvejes af et par ekstra idrætstimer. Et af de store problemstillinger er, at der i dag er en overvægt af kvindelige lærere, der ikke har lyst til at få mudder på bukserne, og som slet ikke taler drengenes sprog,« siger Martin Munk og tilføjer:
»Men i øjeblikket føler mange mænd nok ikke, at der er hverken løn eller prestige i at arbejde som lærer«.
Men skolerne skriger ikke kun på mandlige lærere. Der skal også faglig stolthed og forsøgsordninger med kreative skoleformer til.
»Læreruddannelsen skal have en højere status og måske underlægges universitet. Og så bør vi udvælge en håndfuld skoler, der får ekstra ressourcer til at gennemføre alternative undervisningsformer, hvor eleverne eksempelvis bliver undervist i matematik uden i naturen. Så kan vi bagefter sammenligne effekten med andre skoler,« siger han.
Det var i går ikke muligt at få en kommentar fra Danmarks Lærerforening.