Når talen falder på forbrydelser som børneporno, vold og voldtægt, oplever de fleste en helt instinktiv følelse af væmmelse.

Væmmelsen er helt normal, men den kan være så styrende, at den fjerner fokus fra, om hårde straffe til folk, der besidder ulovlig porno, nu også er det mest nyttige, mener ekspert.

Hårdere straffe

»Væmmelsen gør, at man slet ikke føler, at man behøver at begrunde hårdere straffe. Det giver dårligere lovgivning, fordi man ikke tænker konsekvenserne igennem. Dårligere lovgivning kan betyde, at man bruger en masse skattepenge på at sætte nogle i fængsel, uden at det løser problemet med børneporno på længere sigt,« siger Jesper Ryberg.

Han er professor og står i spidsen for en gruppe, der forsker i etik og straf ved Roskilde Universitetscenter. Politikere har de seneste år strammet lovene om børneporno, så billeder, der før var lovlige, nu kaldes børneporno. Samtidig er straffene blevet hårdere. Politikerne begrunder stramningerne med, at man må tage hensyn til befolkningens retsfølelse.

Får som fortjent

»Justitsminister Lene Espersen har direkte sagt, at for hende er det ikke afgørende, om straf gør tingene bedre. Det afgørende er i stedet, at folk føler, at de dømte skal have som fortjent, siger hun. Men hun tager fejl, når hun går ud fra, at befolkningen altid vil have hårdere straffe,« siger Jesper Ryberg.

Politikere støtter sig ofte til meningsmålinger, der stiller forkerte spørgsmål og får forkerte svar.

»Man spørger folk, om de vil have, at man skal straffe forbrydelser hårdere generelt, og så svarer 80-90 procent altid ja. Men det sker, ligegyldigt hvor hård straffen er i forvejen,« siger Jesper Ryberg.

Årsagen er, at de fleste af os automatisk tænker, at forbrydelse er noget dårligt, og så svarer vi ja til hårdere straf. Men hvis man stiller spørgsmålet mere præcist, så får man det stik modsatte svar, forklarer Jesper Ryberg.

Behandlingsdom

»Forskning viser, at hvis man i stedet lader de samme mennesker kigge på en konkret sag og spørger dem, hvilken straf de synes er rimelig, så ender de faktisk oftest med at ville give mildere straffe, end domstolene gør, og de vil gerne have behandling og resocialisering frem for fængselsstraf. Danskere er i virkeligheden meget åbne over for, at der skal komme noget godt ud af det på længere sigt,« siger Jesper Ryberg.

Men faktisk er det i det hele taget et problem, at politikerne strammer lovgivningen, fordi de gætter på, at befolkningen ønsker det.

»Det er et særligt demokratisk problem for den politiske debat om strafferet. På andre områder komplicerede områder såsom miljøpolitik ville man aldrig lovgive ud fra, hvad man tror befolkningen mener,« siger Jesper Ryberg.