De begraver de dårlige historier og blæser de gode op. Og de står klar med en støttende hånd 24 timer i døgnet, hvis ministertaburetten skulle vakle.
Fogh-regeringens hær af spindoktorer er større end nogensinde - og langt større end den, som Nyrup-regeringen havde til rådighed.
Men i virkeligheden ville politik være meget sjovere at se på og lytte til for den almindelige dansker, hvis vi med et slag fjernede alle de mange pressechefer og kommunikationsrådgivere.
Det mener i hvert fald en tidligere en af slagsen, Ny Alliances ex-pressechef Rasmus Jønsson.
- Det kan godt være, at politikerne i første omgang ville stå svagere uden deres rådgivere, men politik ville også blive mere spændende, siger han til Avisen.dk
Hvorfor?
- Fordi de ville blive tvunget til ikke altid at være så forsigtige. Desuden ville opgaven med at udforme en egentlig politik falde tilbage i hænderne på politikerne. I dag er det jo spindoktorerne, der bestemmer, hvornår det ville være bedst at mene hvad, siger Rasmus Jønsson.
Selvom det er Fogh-regeringens voksende antal rådgivere, der lige nu står for skud, mener Rasmus Jønsson, at Socialdemokraterne er det bedste eksempel på, hvad der sker, når kommunikationsfolk får for meget magt i et parti.
- De tester jo vælgerne i hoved og røv med fokusgrupper og interview, før de tør melde noget ud. Resultatet bliver, at de mister kontrollen med deres egen politik, og så forsvinder den røde tråd, siger Rasmus Jønsson.
Ifølge Billy Adamsen, der er tidligere spindoktor for Poul Nyrup Rasmussen, ville en verden uden pressechefer og rådgivere give flere politiske journalister.
- De ville så kunne skrive nuanceret om den politiske virkelighed, siger han.
Men man ville også miste noget af demokratiet uden pressefolkene:
- I dag fortæller ministerierne borgerne meget mere end for 20 år siden, fordi der er kommet mange flere kanaler at gøre det på. Det kræver flere medarbejdere, mener beskæftigelsesminister Claus Hjorth Frederiksens (V) tidligere højre hånd, Charlotte Jepsen.
Fogh-regeringen har i alt 52 personer ansat til at trække i trådene og styre pressekorpset, og det er i følge B.T. en fordobling på tre år.
Her kan du se, hvordan Fogh-regeringens spindoktorer greb tre forskellige sager an:
Rikke Hvilshøj (marts 2006): En række kinesiske studerende havde fået opholdstilladstilladelse på forkert grundlag, og det var den daværende integrationsministers ansvar. Men da revisorernes kritik blev offentliggjort, havde hun allerede en plan klar for, hvordan hun ville tackle problemerne.
Lene Espersen (oktober 2006): Justitsministeren kørte i sin bil en knallertkører ned i et kryds, og hun påtog sig det fulde ansvar for ulykken. Spindoktoren offentliggjorde nyheden samtidig med, at Hoffet offentliggjorde, at Mary ventede et barn.
(Det blev blandt andet i Nyhedsavisen til historien om, at Lene Espersen gemte sig bag Marys mave )
Thor Pedersen: Den daværende finansminister fik landbrugsstøtte til sine gårde i Nordsjælland, selvom han ikke overholdt bopælspligten. Spindoktoren løj og sagde det modsatte. Thor Pedersen fik siden en næse, men den kunne han give videre til sin spindoktor, som jo var ham, der havde løjet.
Kilde: B.T.