Af Simon Andersen, Journalistisk chefredaktør, Nyhedsavisen

I de kommende dage vil venstrefløjens hylekor – med socialrådgiverne i spidsen – berette om den frygtelige urimelighed, der overgår de svageste i dette samfund.

Danmarks onde regering har pr. 1. april (i går) besluttet, at ægtepar, der modtager kontanthjælp, mister den enes kontanthjælp, hvis parret ikke arbejder 300 timer på to år (150 timer det første år). Det svarer til 12-13 timer – om måneden.

Kravet er ikke bare rimeligt. Regeringen gør også de svageste en tjeneste ved at stille krav, ved at gøre alt for at skubbe disse mennesker – hvoraf tre ud af fire har indvandrerbaggrund – ud på arbejdsmarkedet. Følgerne af det modsatte, som Socialdemokraterne ubegribeligt nok insisterer på, er social isolation af de ikke-hvide i samfundet. Vi kender møllen: De lærer ikke dansk, forstår ikke de sociale normer, er fuldstændig uden kontakt til det danske samfund, de – og deres børn – fastholdes i fattigdom, med ghettodannelse og kriminalitet til følge.

Alle kan arbejde 12-13 timer om måneden, især hvis de får hjælp og skub af de socialrådgivere, der desværre hellere vil klientgøre alle og illoyalt modarbejde den politik, der er ført de seneste 15 år, også under Nyrup-regeringen, og som har ført til afskaffelsen af ungdomsarbejdsløsheden. En politik, hvor samfundet gør det klart, at det ikke vil parkere folk på passiv forsørgelse, men tværtimod forlange at her til lands bestiller vi noget. Gid socialrådgiverne ville gøre det samme.