Venstre vil udsætte upræcise randzoner

Dyrkningsfri randzoner må først gælde, når præcise kort viser vandløb, kræver Venstre før samråd med ministre

De nye randzoner, hvor dyrkning forbydes ved vandløb, bør tidligst træde i kraft om et år, når Fødevareministeriets kort præcist afdækker de omfattede vandløb.

Det kræver Venstre, som 29. august har kaldt til samråd i Folketingets miljø- og fødevareudvalg med fødevareminister Mette Gjerskov (S) og miljøminister Ida Auken (SF).

- Fødevareministeren har sagt, at 94 procent af de indtegnede vandløb er korrekte. Det holder simpelt hen ikke vand. Flere landboforeninger siger, at tallet ligger mellem 50 og 70 procent, siger Anne Matthiesen (V) i en skriftlig kommentar og fortsætter:

- Fødevareministerens udtalelser er utroværdige.

Zonerne omfatter store arealer ved Limfjorden, Læsø, Kolindsund på Djursland og Lille Vildmose. Ifølge Mette Gjerskov rammes ingen landmænd på mere end fem procent af markarealet.

Randzoner omfatter ti meter zoner ved alle danske vandløb og større søer. Her tages 50.000 hektar - på størrelse med Falster - ud af dyrkning. Det skal skåne vandmiljøet for 9000 tons kvælstof årligt for at leve op til EU's vandrammedirektiv.

Organisationen Bæredygtigt Landbrug mener, at zonerne rammer godt 150.000 hektar jord. Ifølge direktør Vagn Lundsteen vil mange landmænd ignorere loven, fordi de har anlagt en sag mod staten.

Landbruget har kritiseret kortene over vandløbene for talrige fejl. De kræver loven udskudt et år ligesom Venstre.

- Når der stadig forekommer private havedamme og tøvejrsrender, så er kortmaterialet langtfra brugbart, siger fødevareordfører Erling Bonnesen (V).

I stedet for randzoner vil Venstre anvende drænfiltre, minivådområder, stenrev og muslinger, forklarer miljøordfører Henrik Høegh (V).

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.