Politikere burde ikke have været så bange for at diskriminere indvandrerbørn, at de i mange år undlod at gribe ind, mens flere tosprogede voksede op uden danske klassekammerater.

Sådan lyder lektien fra kontorchef Søren Hegnby fra Københavns Kommune efter den første optimistiske evaluering af den såkaldte Københavner-model for fordeling af skolebørn.

Nye tal viser, at mange indvandrerforældre vælger at sende børn på såkaldte hvide skoler for at give dem danske klassekammerater, Kontorchef Søren Hegnby mener, at politikernes sene reaktion har vanskeliggjort integrationen.

»Vi er kommet meget sent i gang, og det betyder, at problemet har sat sig alvorligt fast. Vi burde have gjort det for mange år siden. Først i 2004 erkendte det politiske flertal, at den skæve fordeling var gået for vidt. Holdningen var, at kvoteringer var skidt og stigmatiserede de tosprogede,« siger Søren Hegnby.

For sen handling

Tallene viser, at mange indvandrerforældre udnytter muligheden for at sende deres børn på folkeskoler med flere danske elever. På Korsagerskolen i Brønshøj var hvert tiende barn i 2004 tosproget. I dag er det hver tredje elev.

Integrationsborgmester Jacob Hougaard (S) mener, at integrationsproblemet er særligt stort i dag, fordi der ikke blev grebet ind i tide.

»Der er børn, som vokser op uden danske legekammerater, og som klarer sig fagligt dårligere i skolen. Hvis resultaterne udebliver, skal der gribes ind. Det er da bekymrende at tænke på, hvad man kunne have opnået,« siger Jacob Hougaard.

Han beskylder Enhedslistens daværende skoleborgmester Per Bregengaard for at have spændt ben for hurtigere handling. Per Bregengaard selv forsvarer dog sin oprindelige modstand mod kvoter. Han er stadig imod tvang, og støtter Københavner-modellen, fordi den er frivillig.

»Men jeg ville da ønske, at vi havde startet tidligere. På det tidspunkt troede vi, at vi kunne løse det med andre midler,« siger Per Bregengaard og henviser til tiltag som ændring af skoledistrikter og flere penge til at tiltrække danske familier til skoler med mange tosprogede.

Københavns Kommune undersøger nu, om fordelingen også resulterer i, at børnene bliver venner med hinanden, eller om de holder sig hver for sig i det samme klasseværelse.

Ifølge Lars Olsen, forfatter til debatbogen Det delte Danmark , er berøringsangste politikere skyld i, at folkeskolen er blevet undermineret og ofte fravælges til fordel for privatskoler.

»Politikerne var bange for at komme til at diskriminere de tosprogede. Resultatet i dag er folkeskoler næsten uden danske børn, at forældre sender deres børn i privatskole, og at folkeskolen på Nørrebro kollapsede,« siger Lars Olsen.