Forestil dig et øjeblik en meget ond person.

Sådan en der vier sit liv til at gøre AIDS smitsom via luften eller til at forske i gift, der kan smadre alle mænds sæd.

Gør ham succesfuld. Og lad ham på en gang tage livet af sig selv og sine seks milliarder medmennesker.

Blitz.

Forestil dig så resten af verden. Tilbage er dyr, planter, bygninger, skove, computere, affald. Men altså ingen mennesker.

Hvad mon der så ville ske med vores jord? Hvor hurtigt ville bygningerne falde sammen? Hvilke dyr ville overleve? Og hvor lang tid ville det tage, før aftrykket fra mennesket ville være helt væk?

De spørgsmål stillede den amerikanske journalist og forfatter Alan Weisman sig selv og en række forskere over hele kloden. Deres svar blev til den tankevækkende bog The World Without Us – eller på dansk (endnu ikke udkommet) Verden Uden Os .

Nysgerrige menneskelige læsere kan med gru begynde med at konstatere, at verden ifølge forfatteren ville klare sig ganske udmærket uden os. Bevares, bygninger ville styrte i grus, kloakker ville blive oversvømmet og atomkraftværker ville sprænge i luften.

Men Jorden ville ikke gå under. Faktisk ville naturen ganske stille og roligt begynde at lægge sit grønne slør tilbage hen over kloden.

Eller med forfatteren Alan Weismans egne ord:

»Det ville da være trist, hvis mennesket forsvandt, for vi har også bidraget med meget godt. Men livet ville gå videre. Og vi ville bare få en anden form for skønhed i verden.« Alan Weisman deler ud af sine tanker en tidlig morgen over telefonen fra et hotel i New York.

Den travle forfatter har været på rundrejse i mere end et halvt år for at fortælle om sin bog, der er blevet varmt modtaget af anmelderne i USA.

Måske fordi tankeeksperimentet på en gang er smukt, bizart og morderisk. Ifølge Alan Weisman er man nødt til at gøre noget drastisk for at få det moderne menneske til at forstå, hvad der er ved at ske med vores planet.

»Jeg begynder med at slå alle mennesker ihjel for at give folk et bedre udsyn over Jorden. Så kan man ordentligt se, hvad der ellers bor her på planeten, og hvad det er, vi efterlader os,« siger Alan Weisman, der ikke er bleg for at indrømme sit formål med bogen.

»Det er for at få folk til at forstå, at vi er ved at ødelægge Jorden. Jeg gad bare ikke gøre det på den almindelige måde og prædike, at vi forurener alt for meget. Jeg ville hellere vise, hvor mange år der skal gå, før vores aftryk er helt forsvundet.«

Mikrober spiser plastik

Selvom sådan et budskab kan synes dystert, rummer det mange små perler. Alan Weisman blev for eksempel forbløffet over at se, hvor hurtigt naturen faktisk er i stand til at generobre kontrollen over et område, som mennesket har forladt.

»Tænk på forladte jernbanestationer. Her myldrer blomster og buske frem mellem skinnerne. Det er da en fantastisk muskelkraft, og den viser, at naturen i første omgang godt kan finde ud af at vinde et område tilbage, som det har tabt til mennesket,« siger Alan Weisman.

Omvendt blev han også overrasket over mængden af plastik i naturen:

»Det er jo overalt. Det flyder alle steder, og vind og vejr sørger for at sprede det i mindre og mindre dele. De ender så i dyrenes føde, og der vil gå en million år, før små mikrober vil have lært at spise plastikken.«

Men et er at opridse scenariet efter dommedag. Noget andet er at forestille sig, hvad mennesket så skal gøre for at vende udviklingen. Her har Alan Weisman et lidt kontroversielt bud:

»Jeg har ladet mig inspirere af Kina,« siger han og holder en lille kunstpause. Som for at understrege, at han skal til at levere et alvorligt budskab:

»Hvad nu, hvis vi alle kun måtte få et barn,« spørger han.

Også her Alan Weisman matematikken i orden: Hver dag vokser Jordens befolkning med 250.000 mennesker – det er fem procent af Danmarks befolkning. Men hvis ingen måtte få mere end et barn, ville befolkningen ifølge østrigske forskere i løbet af 100 år være nede på det niveau, den var på i 1900. Nemlig 1,6 milliarder mennesker i modsætning til de nuværende 6 milliarder.

»Jeg ved godt, at det lyder vildt. Men vi er jo ved at have udtømt vores muligheder for at brødføde alle mennesker. Og kigger man på de livsformer, som tidligere i Jordens historie ikke har haft nok mad, så er billedet det samme.«

Endnu en kort pause inden svaret:

»De uddør.«