De danske fængsler bugner af stadig flere forbrydere. Burde det ikke få os til at tænke i stedet for blot at straffe?
Justitsminister Lene Espersen har for nyligt udtalt, at der ikke findes nogen ?undskyldninger for at blive kriminel? i Danmark (Politiken 12.11.06). Det gør der måske nok i Afrika, hvor det kan være den eneste vej ud af slummet. Men i Danmark er vi jo alle velforsørgede, godt understøttede og desuden udstyrede med muligheder for at uddanne os.
Det er helt rigtigt. Men kunne der ikke være opstået nye årsager til kriminalitet, samtidig med at vi har fjernet de gamle? Kan man ikke forestille sig, at velfærd ikke udelukkende reducerer, men også producerer kriminalitet?
Kedsomhedssamfundet
Ligesom herskerne i fantasi-landet Utopia er Lene Espersen kommet til den tilsyneladende fornuftige ? men reelt nok snarere naive ? konklusion, at kriminalitet umuligt kan være samfundsbetinget, når samfundet er så godt som perfekt.
Paradoksalt nok ser det ud til, at det forholder sig lige omvendt. De overfyldte fængsler vidner om, at selv det danske velfærds-utopia indeholder mekanismer, som udløser kriminalitet. Kort sagt lader det til, at forkælelse avler sine egne problemer.
Ligesom problemet med forkælede børn ofte ligger i, at de keder sig, er problemet med kriminelle velfærdsborgere ofte, at de plages af en grundstemning af dyb kedsomhed. Mange keder sig over livet som sådan i en grad, vi ikke har set før.
Det skyldes først og fremmest, at de brede masser i løbet af det 20. århundrede fik stadig mere fritid. For med i købet fik man også fritidens uundgåelige skyggeside: Kedsomheden. I dag er den blevet en eksistentiel udfordring for flere end nogensinde.
Livet uden eventyr
Hvor mange oplever ikke livet i det danske velfærds-utopia som en tilskueragtig eksistens, hvor man er dømt til varig forsørgelse, evig fred og uafbrudt underholdning? Hvor mange oplever ikke tilværelsen som en rutine, der stort set aldrig indeholder virkelige eventyr, men for det meste består af erstatninger i form af charterferier, Hollywood-film, stoffer, web-pornografi osv.?
Måske er det bedste bevis på kedsomhedens nærværelse netop, at kriminaliteten fortsat findes, efter vi har elimineret alle de gamle ?undskyldninger? for at blive kriminel. For uden undskyldninger afsløres de kriminelle handlinger jo som rene griller, der udføres uden grund ? eller netop: af kedsomhed.