Svend Ramborg gider snart ikke dyrke sine bær mere. Høsten af såkaldt sure kirsebær er i fare for at blive ødelagt af en mild dansk vinter igen i år. Og så er det slut med danske bær i marmelade, saft og vin, som de sure bær bliver brugt til.
Faktisk har vintrene de seneste 15 år været præget af det værste, der kan overgå kirsebærerne: milde vintre med pludselig frost. Og denne vinter er helt usædvanlig lun. Så lun, at kirsebærtræerne tror, at det er blevet forår.
Knopperne sprnger
Når træerne får forårsfornemmelser, sender de vand ud i knopperne, som gør sig klar til at blomstre. Hvis vinterfrosten så pludselig rammer landet, fryser vandet i knopperne til is, så de sprænges, længe før de er blevet til kirsebær.
»Det værste er, hvis der pludselig kommer vejr fra øst med sne og minus 20 grader. Jeg har tidligere oplevet et år med over 10 graders varme i februar, og så blev det pludselig frostvejr igen. Det gav en meget dårlig høst,« siger Svend Ramborg.
Han er konsulent i Dansk Landbrugsrådgivning med speciale i frugt og grønt. Og så har han sin egen kirsebærplantage ved Vissenbjerg på Fyn.
Han krydser fingre for, at temperaturen falder til frysepunktet og holder sig der. Det vil lulle kirsebærtræerne ind i deres vintersøvn igen.
Slut med de sure
Hvis han igen mister hele sin høst på grund af lun vinter og koldt forår, dropper han de sure kirsebær. De danske vejrforhold er simpelthen ikke til sure kirsebær mere, og konkurrencen fra udlandet gør, at Svend Ramborg ikke kan få ret meget for dem længere.
Så går det langt bedre med hans søde kirsebær, som ikke er nær så sårbare over for vejrskift. Og forskerne deler kirsebæravlernes bekymringer.
»Der er stor risiko for, at det går galt i år,« siger Torben Bo Toldam-Andersen, der er ekspert i frugt og grønt ved Det Biovidenskabelige Fakultet.
»Bare syv-otte graders frost kan gøre, at vandet i blomsterknopperne fryser. Normalt ville det kræve 20 graders frost, før de sprænger. Men nu, hvor vejret har været mildt, er der for meget vand i dem,« siger Torben Bo Toldam-Andersen.
Det unormale vintervejr er særligt hårdt ved små bær som kirsebær, jordbær, ribs og solbær. Større frugter som pærer og æbler er langt mere robuste, fordi de venter med at udvikle sig, selvom vejret er mildt.