Har du haft ekstra lyst til at putte under dynen tirsdag morgen, så er der en naturlig forklaring.
Temperaturerne ligger nemlig helt ned på mellem minus 3 og minus 8 grader her til morgen.
Og det er ekstremt for november, siger TV2 metrolog Andreas Nyholm til Newspaq.
"Det er meget usædvanligt, at have dagtemperaturer på omkring minus seks grader i november. Jeg mener ikke, det har været tilfældet i de seneste 30 år," siger han.
I løbet af dagen ser det ud til, at de fleste dele af landet ikke vil komme over fire til fem graders frost.