Alle og enhver kan kalde sig psykoterapeut, lave en hjemmeside og give sig til at rode dybt nede i folks underbevidsthed.
Men regeringen afviser et indgreb.
"Det står meget klart for alle danskere, at vejen ind i sundhedsvæsnet går gennem den praktiserende læge," siger sundhedsordfører for Venstre, Birgitte Josefsen.
Derfor må det være folks eget ansvar at finde ud af, hvilke kvalifikationer en alternativ behandler har, siger hun.
Det forarger blandt andet formand for Dansk Psykolog Forening, Roal Ulrichsen.
"Vi har en kvaksalverilov her i landet, og den burde udvides til at omfatte psykoterapi," siger han.
Ligeledes arbejder terapeuternes eget forbund, Psykoterapeutforeningen, for at få titlen beskyttet, så alle de mere eller mindre suspekte typer, der kalder sig 'psykoterapeut' efter meget lidt eller slet ingen uddannelse, bliver sorteret fra.
Men det mener Birgitte Josefsen altså ikke er nødvendigt.
"Det er meget gennemskueligt, som det er nu," siger hun.
Det er Socialdemokraternes sundhedsordfører Sophie Hæstorp Andersen ikke enig med sin borgerlige kollega om. Hun vil dog ikke love, at titlen bliver beskyttet på linje med læge eller psykolog, hvis den næste regering bliver rød.
"Vi skal sikre en god kvalitet inden for folk, der kalder sig psykoterapeuter, men vi er ikke sikre på, det skal gøres ved at autorisere psykoterapeuter. Vi kunne godt tænke os, der kom en registreringsordning, så borgerne kan orientere sig," siger hun til Newspaq.
Men også det afviser regeringen altså med henvisning til, at det er de praktiserende læger, der skal henvise deres patienter til den behandling, der måtte være nødvendig.
I 2004 nedsatte regeringen en arbejdsgruppe, der satte konsulentfirmaet Reflektor i gang med at evaluere landets psykoterapeutskoler. Det har givet en vis form for kontrol, men det er stadig frivilligt, om en skole vil lade sig evaluere.
Desuden er det stadig ikke nødvendigt overhovedet at tage en uddannelse, før titlen psykoterapeut bliver skrevet på visitkortet.