Det må siges at være en dyr og bekostelig bommert, som det franskejede jernbaneselskab SNCF, står bag.
Selskabet har nemlig betilt 2.000 nye togsæt, som er for brede til at kunne køre ind på flere tusinde stationer.
Fejlen skulle være opstået, fordi der er videregivet forkerte mål på afstanden mellem perroner og togskinner. Det er RFF, som ejer og vedligeholder jernbanenettet, der har videregivet de forkerte mål.
RFF målte afstanden på stationer, der er mindre end 30 år gamle, og der passer de da også fint. De glemte bare at tage højde for, at der er perroner i Frankrig, som er meget ældre.
Problemet bliver løst ved, at man nu ændrer de 1.300 perroner, som er for smalle. Indtil videre har det arbejde kostet 50 mio. euro svarende til 370 mio. kroner.
Kilde: Jyllands-Posten