En rest kødsovs fra aftensmaden i en af sommerens isbøtter eller udskåret frugt i gammel suppebeholder.
Selv om idéen om at genanvende brugt fødevareemballage er god, skal man være opmærksom.
Især hvad angår madens surhed, fedtindhold og temperatur i forhold til indholdet i originalemballagen, forklarer biolog Stine Müller, der er testansvarlig i Forbrugerrådet Tænk Kemi.
- Tager man den klassiske isbøtte eller den store spand fra skyren eller yoghurten, som er beregnet til kolde og typisk relativt fede ting, og hælder en rest kødsovs i, kan man risikere, at der kommer afgivelse fra plastikken i maden.
- Det er en afgivelse, som ikke er til at se, hvis den sker. Selv om vi ikke umiddelbart kan vide, om en eventuel afgivelse udgør en risiko, er den som udgangspunkt uønsket. Jeg tror, de fleste gerne vil undgå, at der kommer kemikalier fra emballagen ud i vores fødevarer, siger Stine Müller.
En tommelfingerregel er, at jo højere temperaturen fra maden er, jo mere vil der kunne afgives fra plastikken ud i maden. Det samme gælder fedtindholdet.
- Man kan sagtens smide en ost i isbægeret, men den lune kødsovs skal man afholde sig fra at putte i, men i stedet putte i emballage, der kan klare høje temperaturer, siger Stine Müller.
Mademballager er typisk ikke lavet til flergangsbrug og er kun testet i forhold til den tilsigtede brug, pointerer også Karina Kjeldgaard-Nielsen, faglig leder i plast og emballage ved Teknologisk Institut.
- Fødevarevirksomhederne bruger emballagen efter de krav og test, som kræves i forhold til den pågældende fødevare, så man skal have for øje, om det er smart at genbruge den til andet, siger hun.
Alle emballager er underlagt test, som skal sikre, at der ikke afgives noget fra emballagen ud i fødevaren.
- En rejebøtte er for eksempel kun godkendt til opbevaring af rejer, i den tid produktet kan holde. Dermed ikke sagt, at der sker noget, hvis man putter andre fødevarer i den, men den er ikke godkendt til andet, siger Karina Kjeldgaard-Nielsen.
/ritzau fokus/
Af Grith Larsen/ritzau fokus/