I går genlød gangene på universitetet i Århus af forvirrede stemmer. Mange nye studerende havde deres første skoledag, og de lange gange på området var ikke lige sådan at finde rundt i.

For de ni studerende på det nyoprettede Sydasienstudier var det ikke anderledes. De fyldte bare ikke så meget, når de fumlede rundt på gangene, for de er universitetets mindste hold.

»Sydasienstudier er faktisk genopstået i en ny udgave, som består af sprog, indisk kultur og historie, så der er flere studerende, end der var på den gamle udgave. Dengang sad der nogle gange kun én elev på lærerens kontor og modtog undervisning,« siger Rune Haahr Petersen, der underviser i indisk historie på studiet.

Lækkert med ni

De ni studerende skal læse i tre år, og bonus er en bachelor, de kan bruge til at få job i erhvervslivet, som allerede nu efterspørger folk med kendskab til indisk sprog og kultur. Netop derfor er Lasse Nørgaard en af de ni.

»Jeg vil gerne arbejde med forbindelsen mellem Danmark og Indien,« siger han, og hans medstuderende Ditte Højgaard har også et klart mål med studiet.

»Jeg vil gerne have job inden for en organisation, der laver ulandsarbejde, og netop det her studie kan jeg kombinere med antropologi senere,« siger hun.

De studerende er ikke kede af, at de er universitetets mindste hold. Tværtimod. Flere af dem peger på, at de får mere ud af undervisningen, når de kun er ni.

»Det er rart, når vi skal lære et helt nyt sprog, at vi ikke er flere. Det er nemmere at få lærerens opmærksomhed,« siger Louise Munkholm Bruun, og underviser Rune Haahr Petersen giver hende ret:

»Et lille hold er også godt for mig, for så er det meget nemmere at huske de studerendes navne,« siger han.

Miniholdet skal ikke på rustur, for der er ingen ældre studerende, der kan arrangere noget. De studerende, der gik på Indisk Filologi, som den gamle udgave hed, er for længst blevet færdige og er rykket videre i livet. I dag er de ni i fuld gang med undervisningen. De begynder at lære hindi i løbet af ugen.