Frimærker, brevpapir og bankoverførelser. Det koster alt sammen. Hvis regeringens plan om at afskaffe efterlønnen går igennem, så lyder regningen på millioner af kroner i administration, som a-kassernes medlemmer hænger på. Specielt de unge bliver taberne.

Alene papirarbejdet vil koste mellem 50 og 150 millioner kroner, oplyser A-kassernes samvirke.

Især mange unge har valgt ikke at indbetale til efterlønnen, og for dem vil det være en ren udgift, hvis statsministeren får sin vilje.

"De penge vil vi selvfølgelig bede ministeren om at levere. Det kan ikke være rigtigt, at vores medlemmer skal betale yderligere, fordi regeringen vælger at afskaffe en ordning," siger formanden for A-kassernes samvirke, Morten Kaspersen.

Ønsket om økonomisk hjælp bliver dog klart afvist af Beskæftigelsesministeriet, der ellers ikke har yderligere kommentarer.

Selvom det kun er en lille del af modtagerne, der bor i udlandet, så er det dem, der vil komme til at volde a-kasserne store problemer. Sådan lyder erfaringerne fra ATP, der for to år siden brugte 170 millioner kroner i administration på at tilbagebetale det særlige pensionsbidrag.

"Der er nok ikke mange steder i verdenen, hvor vi ikke har ledt efter folk. Så det har været en udgift, vi har kunne mærke. Det har også betydet, at vores kundeservice har været afsat mange timer til at finde ud af, hvor de her kunder har hjemme, og hvordan de kunne få deres penge," siger kundechef Mogens Høiland fra ATP.

Hverken SF eller Socialdemokraterne tror efterlønnen bliver afskaffet. Skulle det alligevel ske, er SF's arbejdsmarkedsordfører, Eigil Andersen, dog ikke i tvivl om, hvem der skal have pungen frem.

"Når det er staten, der afskaffer efterlønsordningen, så må staten selvfølgelig også betale de udgifter, der er forbundet med at ophæve ordningen," siger han.