De politikere, der skal afgøre, hvor længe murere og hjemmehjælpere skal blive ved med at arbejde, aner ikke, hvad en efterlønner får om måneden.

En rundspørge til fem partiers arbejdsmarkedsordførere afslører ringe kendskab til efterlønnernes virkelighed.

Spørgsmålet var enkelt: Hvor meget får en almindelig efterlønner på 60 år hver måned?

Men svarene flakkede noget. De Konservative nægtede at svare, de Radikale skulle lige tjekke det på computeren, Dansk Folkeparti ramte 4-5.000 kroner for højt, og Socialdemokraterne skød 1.000 kroner over. Hos Venstre erkendte ordføreren, at hun slet ikke vidste det.

13.100 kr

Politikerne gentager eller kritiserer dagligt de 16 milliarder, som økonomerne mener, efterlønnen koster. De jonglerer mesterligt med milliarderne. Men kender de noget til tilværelsen for havnearbejderen Karsten Holm, der netop er gået på efterløn efter 40 år i kedeldragt?

Sandheden er, at en almindelig efterlønner får 13.100 kroner om måneden, viser beregninger fra A-kassernes Samvirke.

Læs regnestykket her: Se hvad du ville få i efterløn

Avisen.dks virkelighedstjek begynder hos formanden for arbejdsmarkedsudvalget, Helle Sjelle fra de Konservative.

Hvor meget får en efterlønner på 60 år om måneden?

”Jeg deltager ikke i nogen former for test, det gør jeg simpelthen ikke. Det har jeg aldrig gjort, og det gør jeg ikke. Det er et princip.”

Men ved du, hvor meget en 60-årig efterlønner får?

”Jeg vil slet ikke ind i de der ting,” siger formanden og hilser farvel.

Tjek computeren

De Radikales arbejdsmarkedsordfører Morten Østergaard har heller ikke svar på stående fod.

”Ohh, ja, hvad er det nu de får… Jeg har lige kigget på tallene, men nu fryser min computer så,” fortæller han.

Men bare sådan et slag på tasken?

”Jeg kan ikke lige huske, hvad efterlønnen er. Men jeg ved, at den er en femtedel selvfinansieret,” fortæller Morten Østergaard.

Efter to minutter og et par klik på musen ender han med at skyde på 12.000 kroner om måneden. Tæt på, men det var jo ikke meningen, at de skal slå det op på en computer. Så Avisen.dk tager ind på Christiansborg for at sikre, at de ikke bruger hjælpemidler.

På kontoret hos Dansk Folkepartis ordfører Bent Bøgsted lyder buddet på 16-17.000 kroner. Men det beviser blot, hvorfor hans parti er imod at afskaffe efterlønnen, mener han.

”Folk tror, at der ligger en formue og venter til dem, der går på efterløn. Men det er jo ikke tilfældet,” påpeger Bent Bøgsted.

Er det meget?

Hos Torben Hansen fra Socialdemokraterne lyder buddet på 14.000 kroner, noget tættere på sandheden - de 13.100 kroner, som en efterlønner på 60 år i gennemsnit får.

Videre ad de lange gange på Borgen er der tomt på Anders Samuelsens kontor. Hans kollega fra Liberal Alliance, Leif Mikkelsen, ved ikke, hvor han er henne i verden.

Så Avisen.dk slutter rundturen hos Venstres arbejdsmarkedsordfører Ulla Tørnæs. Hun sidder i møde, men ringer venligt tilbage nogle timer senere.

Uden at først at forsøge at ”google” svaret, erkender hun, at hun ikke ved, hvad en efterlønner får.

”Det lægger tæt på dagpengene, ved jeg.”

Men har du et bud, hvad det er sådan cirka?

”Uha, det kan jeg ikke lige ryste ud af ærmet,” siger Ulla Tørnæs.

Det bliver ofte sagt, at det er enormt attraktivt at gå på efterløn. Synes du, at det er et attraktivt beløb?

”Vi kan konstatere, at det er en meget attraktiv ordning, uanset størrelsen på beløbet. Langt flere er gået på efterløn, end man havde regnet med,” påpeger Ulla Tørnæs.