Jeg har fuldt den ballade, der har været på Nørrebro omkring Ungdomshuset. Jeg kan have sympati for, at de unge mennesker skal have et ungdomshus, som de kan udfolde sig i, men det beretter ikke til vold og hærværk. Huset er solgt, og der gøres krav på det ? så må man helt klart flytte ud. At der har været gjort mange forsøg på at købe huset til de unge er prisværdigt, men når dette ikke lykkes, så kunne der vel købes et andet hus til dem.
Men man har valgt volden, og det kan kun betyde, at nogen kommer til skade ? både de unge, men også de betjente, som kun passer deres lovmæssige arbejde. Og med de midler, som de unge har truet med at ville bruge, når huset skal ryddes, så kan det kun betragtes som mordtrusler ? og det kan meget nemt ende med lemlæstelse og drab på politibetjente.
Skulle de bøller og autonome ballademager gøre alvor af deres trusler og ikke forlade stedet, så må man da ønske, at politiet møder dem på deres egne præmisser og vælger at forsvare sig med de midler, de har til rådighed. Uanset om det betyder, at der må trækkes skarpt.
Og skulle de forældre, som tager deres unge i forsvar og er meget bekymrede for dem, ikke bare for en gang skyld tage ansvar for deres egne børn. Det er jer forældre, der bærer ansvaret for de skader, der sker ?både på personer og materiale.