En person er lige efter midnat omkommet i en soloulykke på Lyngbyvej nord for København.
Ulykken skete, da en personbil ramte en betonvæg, der bærer en vej-rampe.
Efter sammenstødet brød bilen i brand, oplyser vagtchef Bruno Vitting-Hansen fra Nordsjællands Politi.
Føreren var alene i bilen, der kørte i nordgående retning.
Det er endnu ikke lykkedes politiet med sikkerhed at fastslå identiteten på den dræbte bilist. Ulykken skete tæt på Ørnegårdsvej i Gentofte.
- Vi ved endnu ikke med sikkerhed, hvem personen er, men der er tale om en ung mand, siger Bruno Vitting-Hansen.
Politiet modtog anmeldelsen om dødsulykken klokken 00.36.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.