En anklager i sagen om et bombeangreb mod fodboldklubben Borussia Dortmunds spillerbus i april er forudindtaget, klager forsvareren, da sagen indledes i den tyske by torsdag.
Manden, der er mistænkt for at plante tre sprængladninger i en hæk for efterfølgende at ville købe billige aktier, er tiltalt for 28 drabsforsøg.
Forsvarer Carl W. Heydenreich siger før anklageskriftet blev læst op i retten torsdag, at der bør sættes en anden anklager på sagen.
Dommeren siger, at han ikke har indflydelse på, hvem anklagemyndigheden sender, skriver det tyske medie Focus fra retssagen.
Forsvareren lagde under åbningen af retssagen vægt på, at der er et enormt offentligt pres på retten.
- Der findes sandsynligvis ingen anden tysk by, hvor folk identificerer sig så meget med fodbold som i Dortmund, siger Heydenreich ifølge nyhedsbureauet dpa.
Anklagemyndigheden mener, at den tiltalte handlede alene ved bombeangrebet mod den tyske spillerbus 11. april. En spiller og en politibetjent blev såret.
Spillerne var på vej til stadion for at spille en Champions League-kamp mod Monaco, da angrebet skete.
Den tiltalte, der er tysk-russer, blev anholdt 10 dage efter angrebet.
Ifølge anklagemyndigheden havde den tiltalte taget et stort lån før angrebet for derefter at købe aktieoptioner for hundredtusinder af kroner i den tyske fodboldklub.
Det var tiltaltes forventning, at angrebet ville føre til et brat kursfald, som han ville kunne tjene store penge på.
Kursen på fodboldklubbens aktie faldt kortvarigt dagen efter angrebet.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.