Af Alexander Leicht Rygaard, journalist i HK/Privat
- Undskyld, hvad sagde du?
Dét er en sætning, som den 52-årige projektmedarbejder Berit Franch ofte bruger, når hun er på arbejde. Hun har nedsat hørelse, og det kan hun særligt fornemme til møderne, i pauserne og når kollegerne snakkende suser ind og ud ad døren i storrumskontoret hos Dansk Kabel TV i Vordingborg.
Berit Franch er en af dem, der hver dag går på arbejde med høreproblemer. Og faktisk oplever halvdelen af HK/Privats medlemmer, at de til en vis grad ikke hører så godt, som de har gjort. Mens mener knap hver 10., at deres hørelse har negativ indflydelse på deres arbejdsdag.
LÆS OGSÅ: Det er pinligt at høre dårligt
Det viser en ny undersøgelse, som analyseinstituttet Epinion har lavet for HK/Privat blandt 1.304 medlemmer.
- Jeg har svært ved at følge med i, hvad der bliver talt om og misforstår indimellem noget, da det hele bare bliver én stor summen. Ofte lader jeg bare som om, at jeg fangede det ved at sige ja og nikke. Jeg vil ikke sige, at jeg trækker mig ikke tilbage, men blander mig ikke lige så meget, siger Berit Franch til HK/Privatbladet.
Hjernen dobbelttjekker alt, der kommer ind
I undersøgelsen svarer 22 procent, at det af og til sker, at de ikke har forstået det hele af en samtale på deres arbejdsplads, fordi de ikke kunne høre alt, der blev sagt. Af dem oplever 4 ud af 10, at det særligt giver anledning til misforståelser, og at den dårligt hørende efterlades frustreret.
Det skyldes ifølge landsformand for Høreforeningen, Majbritt Garbul Tobberup, der selv har et høretab, at det er de færreste uden høreproblemer, der ved, hvor store udfordringer det giver at have nedsat hørelse.
- Hvis du hører dårligt, føler du, at du skal dobbelttjekke alt for at være sikker på, hvad det var, der blev sagt. Der er ikke noget mere pinligt og frustrerende, end hvis du kalder Søren, du lige har mødt, for Jørgen. Derfor kan selv almindelig smalltalk i pauserne være en prøvelse af format, hvor du allerede inden tænker ”åh nej, nu skal jeg til det igen”, siger hun.
- Og så er det svære jo også, at det kun er dig selv, der hele tiden er opmærksom på problemet. Det er kun dig selv, der ved, hvor stort problemet er. Det er enormt ensomt, tilføjer hun.
Kommunikation bliver tung
Også psykolog Anne-Mette Mohr, der har privat praksis i det københavnske nordvestkvarter, kender til udfordringerne ved dårlig hørelse. Hun har i over 25 år arbejdet som psykolog med fokus på mennesker med høretab, blandt andet i rådgivningstilbuddet House Of Hearing. Hun fremhæver, at nedsat hørelse især stiller højere krav til de kolleger, den dårligt hørende omgås.
- Når du går på arbejde med høreproblemer, er der stor risiko for, at kommunikationen bliver tung. Det kræver mere af samtalepartneren at tale med én, der hører dårligt, da du skal tale tydeligt og ikke bare kan slå over i et andet emne, for så ryger den dårligt hørende af, siger hun.
- Spontaniteten i samtalen forsvinder, og det gør, at mange med høreproblemer føler sig til besvær, tilføjer Anne-Mette Mohr.
49 % oplever, at de til en vis grad ikke hører så godt, som de har gjort. Af dem har 22 % fået konstateret et høretab af en læge. Det er enten medfødt, kommet med alderen eller skyldes støjskade eller sygdom.
9 % oplever, at deres hørelse i et vist omfang har negativ indflydelse på deres arbejdsdag
22 % oplever, at det af og til sker, at de ikke har forstået det hele af en samtale på deres arbejdsplads, fordi de ikke hørte alt, der blev sagt.
Kilde: Epinion-undersøgelse blandt 1304 HK/Privat-medlemmer