Der var ingen hjælp at hente hos den internationale sportsdomstol CAS for den ukrainske fodboldklub Metalist Kharkiv.
Ukrainerne klagede over at blive udelukket fra europæisk fodbold i denne sæson på grund af sportsdirektør Evgenij Krasnikovs medvirken i en matchfixing sag, der daterer sig tilbage til 2008.
Men CAS offentliggjorde torsdag en lynafgørelse, som faldt ud til Uefas fordel, og dermed er dagen endegyldigt afgjort.
Det betyder, at græske PAOK Saloniki indtræder i Champions League-kvalifikationen i stedet for Metalist og møder Schalke 04 i to playoff-kampe om en plads i gruppespillet.
PAOK Saloniki havde egentligt tabt til Metalist Kharkiv i forrige runde, men profiterer nu altså af ukrainernes udelukkelse.
/ritzau/