Overtrædelse af våbenloven skal betyde udvisning, hvis man ikke har dansk statsborgerskab, har integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) foreslået. Men forslaget møder hård kritik fra forsker i straf og etik.

"Jeg synes, at det er en rigtig dårlig idé. Der kan være tale om folk med andet statsborgerskab, der har boet i Danmark i 20 år. Det er ikke sikkert, at de har tilknytning til nogen i andre lande, men måske har deres forældre besluttet, at de skal beholde et andet statsborgerskab," siger lektor i filosofi Thomas Søbirk Petersen fra Forskergruppen for Straf og Etik, RUC, til Nyhedsbureauet Newspaq.

Han mener, at der er tale om forskelsbehandling.

"Hvor vil man udvise dem til? En flygtningelejr? Det er en uforholdsmæssig streng straf at give sammenlignet med den straf, som vi ellers giver folk i Danmark. Så vidt jeg kan se, er det en form for forskelsbehandling, når folk får forskellige straffe alt efter hvilken etnisk minoritet, de tilhører. Jeg vil mene, at det er klart diskriminerende," lyder det fra Søbirk Petersen.

Det ser eller ud som om, at der er flertal for forslaget i folketinget. Tidligere sagde retsordfører hos de Konservative, der nok var lighed for loven, men at "vi tager os anderledes af vores egne børn end af naboens børn."

Det mener forskeren dog er en rigtig dårlig analogi.

"Det er rigtigt, at vi typisk behandler vores egne børn lidt bedre, fordi vi kender dem. Men derfor begynder vi jo ikke at slå andre folks børn, fordi de har stjålet en slikkepind," påpeger forskeren.

Samtidig siger han, at lige præcis loven burde behandle alle 'børn' ens. Og han betvivler, om forslaget overhovedet vil have en effekt på skyderierne.

"Er det kun udlændinge, der skyder? Det virker næsten diskriminerende at sige 'vi kan løse problemet med skyderier i gaderne ved at udvise udlændinge'. Så vidt jeg ved, at der ikke nogen tal, der kan bekræfte dette," siger Søbirk Petersen og tilføjer, at mange af dem der skyder sikkert har dansk statsborgerskab.

Til sidst henviser lektoren til, at der er meget forskning, der tyder på, at strengere straffe ikke forhindrer kriminalitet. Som eksempel påpeger han, at et land som New Zealand har forsøgt sig med en periode uden og en periode med dødstraf, men at det ikke havde nogen som helst indvirkning på antallet af mord.