I år har virksomheder og fonde betalt et rekordbeløb til forskning på Aarhus Universitetet. Erhvervslivet og universitetet bliver stadig bedre til at holde hinanden i hånden og samarbejde.Af Kåre Kildall Rysgaardkary@avisen.dk@BRØD:Når modermælk er sundt for spædbørn, skyldes det blandt andet proteinet osteopontin. En forsker fra Aarhus Universitet fik betalt noget af sin forskning af Arla og opdagede proteinet. I dag tilsætter Arla det gavnlige protein til modermælkserstatning.»Jeg er ret sikker på, at der var nogle ting, der ikke ville være blevet opdaget, hvis ikke Arla havde gået stærkt ind og støttet forskningen,« fortæller associate professor på Molekylærbiologi Esben Skipper Sørensen, som står bag opdagelsen.
De bedste ider belnnes
Det bliver stadig mere almindeligt,at virksomheder, fonde og råd betaler for forskningen på Aarhus Universitet. I år kommer der omkring 535 millioner ind på den konto. Det er 35 millioner kroner mere end sidste år. Forklaringen er blandt andet regeringens forskningspolitik. Den betyder, at mange forskningscentre på universitetet som udgangspunkt har nul kroner at forske for. Meningen er så, at de skal ud og gøre deres hoser grønne og overbevise fonde og virksomheder om at støtte deres idéer. Til en del forskningsprojekter kan man kun få offentlig støtte, hvis firmaer eller fonde også er interesseret i at betale en del af regningen.»Den måde, der bliver delt forskningsmidler ud på, er med til at fremme samarbejdet mellem universiteterne og virksomhederne. Vi får flere henvendelser fra forskere, som ønsker at samarbejde,« siger Charlotte Poulsen, der er afdelingsleder for forskningen på Danisco. Hun mener, at samarbejdet med universitetet betyder, at Danisco får ny brugbar viden.»Det er svært at lave grundforskning i en virksomhed, og vi har ikke muligheder for at lave alting selv. Samarbejdet med universitetet giver inspiration til andre måder at gøre tingene på,« forklarer hun.På Aarhus Universitet glæder institutlederen på Molekylærbiologi, Erik Østergaard Jensen, sig over, at der er flere penge til forskere fra fonde, råd og virksomheder.»De forskere, der har gode ting i gang, får flere penge. Mere skal have mere, og det er i orden,« siger institutlederen.
Strre tilskud efterlyses
Han ærgrer sig dog også over, at det kan være vanskeligt at få penge til forskning, hvis man ikke vinder konkurrencer og hele tiden kommer med de bedste idéer.»Det er et kæmpe pres gennem et helt arbejdsliv at skulle sørge for sin egen aktivitet. Der bliver brugt urimeligt meget tid på at søge penge. Selvfølgelig skal forskningen i udbud, men en større basisbevilling ville give mere ro til at få de rigtig gode idéer frem,« konstaterer han.Til næste år får Aarhus Universitet omkring 200 millioner kroner mere i bevilling fra staten, men universitetet mener, der er behov for endnu flere penge til at lave ordentlig grundforskning for.