Omkring 80 brandmænd skiftede i dag fredag branduniformerne ud med mere formelle skjorter og blæsere i grålige og blå nuancer.
Anledningen var en konference på Christiansborg om brandmændenes risiko for at få kræft på grund af deres livsfarlige arbejde.
Formålet med dagen var at sætte fokus på, at de nordiske brandfolk udsættes for mange kræftfremkaldende og sundhedsskadelige stoffer, når de kæmper med en ildebrand.
Udenlandske eksperter var også fløjet ind for at give deres besyv med. En af dem var den canadiske brandchef Ken Block. Han har været med til at indføre en canadisk lov, der betyder, at man i langt større grad end i Danmark anerkender, at kræfttilfælde hos brandmænd er arbejdsrelateret.
- Man kan ikke længere stille spørgsmålstegn ved, om der er sammenhæng mellem brandmænds arbejdsbetingelser og udbredelsen af kræft. Og stofferne i ildebrande er de samme i Canada og her i Danmark, siger Ken Block til Avisen.dk.
I Canada er der 14 forskellige kræfttyper som - afhængigt af hvor længe man har arbejdet som brandmand - udløser hjælp og erstatning.
50 lande er foran Danmark
Der er flere internationale undersøgelse, der viser, at brandfolk har en forhøjet risiko for at få kræft. Og Canada er ikke det eneste land, hvor man har handlet på problemet.
I alt har 50 lande indført love, der sikrer brandfolk bedre arbejdsforhold og giver dem en nemmere adgang til arbejdsskadeforsikring, hvis de diagnosticeres med kræft.
I Europa er der til gengæld ingen lande, der har sådanne lovgivninger. Og det undrer Ken Block, der blandt andet er forarget på de danske brandmænds vegne.
- De danske brandmænd får ikke samme erstatning som brandmænd i Nordamerika, så der er bestemt rum for forbedring. De danske brandmænd fortjener den samme beskyttelse som mange af deres udenlandske kollegaer, siger han.
Heller ikke Alex Forrest, der er brandmand og advokat fra Canada, forstår, hvorfor Danmark ikke går forrest i kampen på europæisk plan.
Han har hjulpet regeringer i mange forskellige lande med at udarbejde lovgivning indenfor erhvervsbetinget kræft for brandfolk.
- Det ville da være en sejr for den danske befolkning. Men også for regeringen, hvis den kunne bryste sig af, at være den første Europæiske land, der lovgiver på området, siger han.
Forebyggelsen er vigtig
Som en del af den canadiske lov er det blandt andet blevet indført, at brandmændene får deres tøj rengjort professionelt.
Og det er en god idé mener Lars Schiøtt Sørensen, der er civilingengiør og ekspert i brande.
- Selvom brandmænd har maske på, er de stadig eksponeret for kræftpartiklerne. Det er ikke uskyldige ting, men rigtig giftige stoffer, der gemmer sig i brandmændenes dragter, sagde han til salen af lyttende brandfolk under et oplæg om, hvilke farer ildebrande tilfører brandfolkene.
Ifølge ham er det langt fra alle danske brandstationer, der i dag sørger for, at brandmændenes dragter bliver rengjort af professionelle.
Men forbyggende tiltag som større bevågenhed om problemet og bedre hygiejniske forhold er ellers fornuftige af flere årsager, fortæller Ken Block.
Penge er ikke en undskyldning
Forebyggelsen giver blandt andet en økonomisk gevinst, forklarer Ken Block. Den betyder nemlig, at færre brandmænd får kræft, og screeninger gør, at sygdommene ofte opdages tidligere, fortæller han.
Derfor er det ikke en undskyldning, at der ikke er penge i kassen til at indføre en lovgivning, forklarer han.
- Det er ikke godt nok, at man på den ene side anerkender, at lovgivning om erstatning er den rette ting at gøre, men på den anden side ikke vil betale for det, siger han.
Lovgivningen betaler sig økonomisk, har Ken Block kunne konstatere efter mere end ti års erfaring med, hvordan lovgivningen har påvirket det canadiske brandvæsen.
Kold skulder fra samfundet
De danske brandmænd, der bliver syge, og deres pårørende, får slet ikke den støtte, som de burde, mener Tommy Kjær, der er formand for BrandFolkenes Cancerforening.
- Uanset hvad man hælder i hovedet på brandfolkene, vender de aldrig ryggen til samfundet. Men når brandfolk så bliver ramt af en arbejdsrelateret sygdom, vender samfundet ryggen til brandfolkene, siger han.
Det er især Arbejdsskadestyrelsen, der svigter brandmændene ved i ekstremt lille grad at anerkende, at det skyldes deres arbejdsforhold, når de får kræft, mener Tommy Kjær.
Brandmændene skal selv kunne bevise nøjagtigt, hvilken slags partikel eller ildebrand, der har kostet dem kræftsygdommen. Men det er stort set umuligt at fremlægge dokumentation på den måde, forklarer han.
Savner politisk bevågenhed
I Brandfolkenes Cancerforening savner man i den grad politisk opmærksomhed på området, forklarer Tommy Kjær.
- Politikerne kan ikke være andet bekendt end at lave en lovgivning om anerkendelse af brandmændenes krav på erstatning, siger han.
En af de politikere, der har valgt at gå ind i kampen for brandmændene, er DF’s Liselotte Blixt. Hun mener, at de øvrige politikere på Christiansborg er for sløve, når det kommer til brandmændenes rettigheder.
- Vi er nødt til at sikre, at vores brandmænd får en arbejdsskadeerstatning. Det er for dårligt, at der ikke er mere opmærksomhed på de mange farlige stoffer i forbindelse med ildebrande, siger hun.
Det er hende, der har taget initiativ til dagens konference.
I sin tid som beskæftigelsesminister var Mette Frederiksen (S) også optaget af problemstillingen. Hun lagde blandt andet lagde pres på Arbejdsskadestyrelsen og iværksatte, at der kom dansk forskning om arbejdsforholdene for brandmænd.
Læs hele Avisen.dk's temaserie om brandmændenes arbejdsforhold