En lang række sager om kræftsyge brandmænd får nu beskæftigelsesministeren til at reagere.
Hun sætter gang i to danske forskningsprojekter, der skal afdække risikoen ved at arbejde med ild, sod og røg.
”Når brandmændene kommer til mig og siger, at der er kollegaer, der får kræft, så vil jeg gøre rigtigt meget for at se, om vi kan få det dokumenteret. Det er grundlæggende uretfærdigt, hvis der er en forøget kræftrisiko for vores brandmænd, uden at vi kan reagere på det," siger Mette Frederiksen.
Ny viden på bordet
For lidt over et år siden kunne Avisen.dk beskrive, hvordan der ifølge Verdenssundhedsorganisationens kræftforskere er en forhøjet risiko for at få visse kræftformer, hvis man er brandmand.
Der findes ingen nyere danske forskning inden for området.
"Som det danske erstatningssystem er indrettet, er der i dag ikke tilstrækkelig medicinsk dokumentation for, at der er sammenhæng mellem brandmandsjobbet og kræft. Men jeg bliver ved at afdække, om vi kan få ny viden," siger Mette Frederiksen.
Op til seks millioner kroner
Konkret opfordrer ministeren arbejdsmarkedets parter i den såkaldte Arbejdsmiljøforskningsfond til at igangsætte et registerstudie, hvor forskere skal se på, hvor hyppigt brandmænd får kræft.
De skal også måle effekten af de kræftfremkaldende stoffer, som brandmænd udsættes for i forbindelse med deres arbejde.
Forskningen anslås at koste fire til seks millioner kroner og forventes at kunne gennemføres i løbet af et par år.
Flere kræftformer anerkendes i udlandet
Det er ti måneder siden, at Arbejdsskadestyrelsen blev pålagt at undersøge, om der var tilstrækkelig med viden i det danske system om sammenhængen mellem kræft og jobbet som brandmand.
I Australien, Canada og USA kan brandfolk nemlig få anerkendt 12-14 kræftformer som erhvervssygdomme, hvis de har været brandmænd et vist antal år.
I Danmark er reglerne anderledes. Herhjemme får mange brandfolk afslag på kræftformer, som de ville få anerkendt i udlandet.
Glæde og ærgrelse
I FOA, der organiserer mange af de kommunale brandmænd, glæder man sig over nyheden. Sektorformand Reiner Burgwald ærgrer sig dog over, at forskningen ikke blev foretaget for 30 år siden.
"Samtlige sager, hvor brandmænd påviseligt har eller har haft kræft, bliver afvist som arbejdsskader, så er der i den grad behov for at få belyst sammenhængen mellem deres job og kræftrisikoen," siger han.
Hvis forskningen bekræfter, at der er en sammenhæng, tager han det for givet, at myndighederne genoptager afviste sager.
Brandfolkenes Organisation ønsker særlov
Næstformand i Brandfolkenes Organisation Tommy Kjær mener imidlertid ikke, der er behov for mere forskning - kun politisk handling.
"Store internationale studier har allerede dokumenteret, at der er en sammenhæng mellem kræft og brandmandsjobbet. At sætte ny dansk forskning i gang vil være at trække tingene i langdrag," siger Tommy Kjær.
Han er i tvivl om, hvorvidt forskning blandt de danske brandmænd vil være i stand til med sikkerhed at forklare, hvad der sker, når brandfolk får kræft.
"Men brandfolk får kræft. Det har de australske politikere handlet på. De har lavet en særlov, fordi det eneste rigtige - efter deres mening - er at hjælpe dem, der risikerer deres liv, når de redder andre ud af flammerne. Det kunne de danske politikere også gøre, hvis de ville," siger Tommy Kjær.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.