Mens resten af Danmark ligger lunt i boxmadrassen, kimer det et par meter fra Thomas Fredsøs seng. Han er postbud og skal hver dag møde klokken fem om morgenen. Kun to gange på fire år er han kommet for sent.

»Jeg har prøvet at møde tidligere før, så jeg ved, jeg skal op med det samme. Jeg er slet ikke vågen, så jeg skal have en fast rutine, hvor jeg står op og spiser lidt. Noget morgenmenneske er man jo ikke, fordi man kan komme op,« siger han.

Ligesom Thomas Fredsø har arbejdsleder Noel Cavagnaro også kun 10-15 minutter om morgenen.

»Det er kun lige en tandbørste i munden og noget, der ligner hår, på hovedet, og så ud af døren. Kaffen har man ikke tid til, så den indtager jeg herinde. Men jeg mødte engang klokken 4, det var værre,« siger han.

Kan ikke nå at se film

Postbude må siges at være en af de faggrupper, der er eksperter i at komme ud af fjerene.

Til gengæld er de ikke så gode til at komme i seng om aftenen, lyder det.

For Morten Møller, der har været bud i under et år, bliver klokken ofte 23 eller mere, inden han lægger hovedet på puden.

»Det værste er at skulle tidligt i seng. Man kan jo ikke engang nå at se en film på TV3. Man vænner sig til at overleve uden så meget søvn, og så har man weekenden til at sove i. Men når klokken er 24, er det kritisk. Den må ikke blive over,« siger han.

Morten Møllers vækkeur ringer klokken fire, for så kan han snooze helt til 04.30. Ellers kan han ikke komme op, så hans bedste råd er hellere at gå tidligere i seng. Alle tre er enige om, at vinteren er ekstra hård, og de er langt mere motiverede til at komme op på cyklerne i sommerhalvåret. Alligevel er der også noget godt ved at begynde dagen ekstra tidligt.

»Jeg synes, det er rart at stå op. Det er også afslappende aftenen før, for jeg bekymrer mig ikke længere om at stå op. Jeg skal ikke tænke på trafikken eller at følge børn i skole,« siger Thomas Fredsø.