Da Kate Kuhlmann i 2001 så billedet af sin likviderede morfar på forsiden af bogen ’Efter drabet’, fandt hun for første gang ud af, at han blev likvideret under Anden Verdenkrig.
Hun følte sig så krænket, at hun lagde sag an mod både forlag bag bogen, Gyldendal, og DR, der viste en dokumentarfilm på baggrund af bogen.
Men fredag kendte Sø- og Handelsretten hende som taber i sagen.
»Jeg er skuffet, for jeg føler virkelig, at der er overtrådt nogle personlige grænser. Jeg følte mig meget krænket, da jeg så forsiden af en bestseller. Hvorfor skal folk se min morfar på forsiden af en bog. Det kan jeg ikke se er relevant,« siger Kate Kuhlmann.
Men det var retten ikke enig i. For det første viste det mere end 60 år gamle fotografi en likvideret person, som man ikke kunne genkende, og for det andet havde det historiske foto ifølge retten så stor almen interesse, at både Gyldendal og DR var i deres gode ret til at bruge det.
»Dommen er klar og viser, at billedet var relevant og dækkende for indholdet af bogen,« siger Martin Dahl Pedersen, advokat for Gyldendal.
Forlaget udgav i 2001 Peter Øvig Knudsens bog ’Efter drabet’ om modstandskampens likvideringer under Anden Verdenskrig, og to år senere viste DR en dokumentarfilm om likvideringerne. Billedet i bogen og siden tv-udsendelsen viser en tyskervenlig dansker, der skudt i baghovedet ligger hen over et bord.
Men Kate Kuhlmann er ikke enig, at hendes morfar var tyskervenlig.
»Bare fordi han sad sammen med nogle tyske officerer, gør det ham ikke til tyskervenlig,« siger Kate Kuhlmann.
Hun havde krævet 30.000 kroner i erstatning fra forlaget, at alle ikke-solgte bøger bliver tilbagekaldt og et løfte fra DR om ikke at vise udsendelsen igen. Kate Kuhlmann overvejer nu at indbringe sagen for Højesteret.