Jakob Poulsen har haft stor succes med AGF og senest med det danske landshold. Den arbejdsomme spillers gode form er ikke gået ubemærket hen.
Bundesligaklubberne HSV, Leverkusen og Schalke 04 er interesseret i at få danskerens underskrift. Det skriver B.T.
Poulsen, der tidligere har spiller for hollandske Herenveen, indrømmer, at han gerne vil til udlandet igen.
"Drømmen er at komme til udlandet igen, men jeg ved ikke hvornår," siger Jakob Poulsen.
Han indrømmer dog, at drømmen om at komme med landsholdet til VM kan holde ham i AGF lidt endnu.
"Nu kunne det jo være fedt, hvis vi kom til VM, og man kunne være en del af det, og det kræver, at man spiller fast for sit klubhold. Så lige nu er det ikke et tidspunkt, jeg allerhelst vil skifte på. Men inden for et til to år håber jeg at komme af sted igen," siger han.