Så har DBU offentliggjort de fire fodboldspillere, der skal slås om at blive årets danske fodboldspiller 2009. Men hvem, synes du, skal løbe med æren?
De fire nominerede er alle sammen kendinge fra det danske landshold, og alle fire har spillet en vigtig rolle i Danmarks avancement til VM i Sydafrika.
Første navn på listen er Palermo-forsvaren Simon Kjær. Den 20 årige vidunderdreng er fast mand i Italien, og er på mange storklubbers ønskeliste. 2009 blev også året, hvor Simon Kjær fik sit landsholdsgennembrud. Han overtog pladsen fra Martin Lauersen, og har holdt andre bejlere fra tronen.
Dernæst finder vi Thomas Sørensen. Den danske keeper har været en af grundende til, at Stoke stadig er at finde i den bedste engelske række. Den fynske målmand har også været en vigtig sidste skanse på det danske landshold, især da Danmark spillede på udebane mod Sverige. Her sørgede han for, at svenskerne ikke kom foran ved at nuppe Kim Källströms straffespark.
Nicklas Bendtner er næste navn på listen. Den høje angribere er næsten en fast bestanddel i Arsenal. Og det til trods for, at der er mange dygtige angribere om buddet. På det danske landshold har den unge Bendtner bidt sig fast og har scoret nogle vigtige kasser blandt andet i begge kampe mod Portugal.
Sidst men ikke mindst finder vi den eneste Superliga-spiller, der er blevet nomineret.
Jakob Poulsen har gjort sig gode venner med de fleste danskere, da han med et brag sendte Danmark til VM i Sydafrika. Den lille midtbanespiller har for alvor grebet chancen på et skadesplaget landshold, og det kan blive svært for Morten Olsen og se bort fra ham, når Danmark skal kæmpe i Afrika. På klubplan har Poulsen også sat sit solide aftryk. AGF gør det fornuftigt i Superligaen, og det er ikke mindst takket være Jakob Poulsen. Det har især fået tyske klubber til at vippe med øjenbrynene og det er nok bare et spørgsmål om tid, før han skifter til en udenlandsk klub.
Hvem synes du er en værdig vinder?