På trods af massivt fremmøde og stor succes kan lørdagens PULS-festival gå hen og blive en enlig svale.

Da PULS-festivalen lukkede lørdag nat, havde flere tusinde mennesker besøgt byens åbne scener. Med 280 koncerter på én dag var festivalen landets største. Alligevel tvivler arrangørerne på festivalens fremtid.

»Måske genopstår den om to eller fire år. Måske næste år. Men lige nu er alt for meget usikkert,« siger Jon Kraabøl, ansvarlig for koordineringen af PULS.

Problemet er, at PULS i år er båret meget på ryggen af frivillige. 1.500 mennesker har været med til at sætte hele festivalen op. Af dem var cirka 900 musikere, som spillede koncerterne gratis.

»Og det kan man ikke forvente, at de vil gøre igen. Så der skal ændres en smule på konceptet, hvis vi skal fortsætte,« siger Jon Kraabøl.

Denne gang havde festivalen et budget på 1,5 millioner kroner. Et minimalt beløb, når man skal arrangere 280 koncerter på én dag.

»Det er klart, at pengene betyder noget. Vi fik en fjerdedel af pengene i støtte fra staten, men har også selv fundet mange sponsorer. Så en af de første detaljer for en videreførelse af festivalen ville være et større pengebeløb,« siger Jon Kraabøl.

Som udgangspunkt forventer han ikke, at PULS kommer på benene igen næste år.

»Men det er da klart, at hvis der kommer et folkekrav om, at festivalen fortsætter, så gør den også det,« siger Jon Kraabøl.

Budskabet om, at PULS måske stopper, er nyt for kulturrådmand Flemming Knudsen (S).

»Det er da ærgerligt, hvis det kun bliver denne ene gang. Jeg synes det var et frisk pust og initiativ, som gav både liv og en fantastisk oplevelse,« siger rådmanden. Han mener, at idéen om en festival med originalmusik bygget på frivilliges engagement burde kunne fastholdes i fremtiden.

»Hvis folkene bag PULS agter at gøre festivalen permanent, så vil jeg gøre meget for, at den får en del af de permanente tilskudsydelser, som også støtter jazz-festivalen og Spot-festivalen.«