Tusindvis savnes fortsat efter Balkan-krige

Ifølge Amnesty International gør myndighederne i Balkan-landene alt for lidt for at opspore savnede personer.

14.000 mennesker savnes fortsat efter krigene i Balkan-landene i 1990'erne. Og ifølge Amnesty International har de efterladte kun ringe chancer for at få opklaret, hvad der er hændt med familiemedlemmer og bekendte.

- Manglen på efterforskning og retsforfølgelse af personer, der gennemtvang forsvindinger og bortførelser er fortsat et stort problem i hele Balkan-området, siger Jezerca Tigani, vicedirektør for Amnesty i Europa.

Den politiske vilje til at gøre noget ved problemet mangler i adskillige lande.

- Både i Kroatien, Bosnien, Makedonien, Montenegro, Serbien og Kosova er det sådan, siger Tigani.

I alt 34.700 personer forsvandt under de blodige krige, som fulgte i kølvandet af opløsningen af Jugoslavien. 20 år efter er der fortsat ikke redegjort for halvdelen af de savnede.

Nogle få gerningsfolk er blevet stillet for dommerne ved FN's krigsforbryderdomstol for det tidligere Jugoslavien i Haag. Problemet er, advarer Amnesty, at domstolens mandat er ved at udløbe.

- De nationale domstole tager ikke ansvar for at lede efter, identificere og retsforfølge gerningspersoner, der fortsat er på fri fod, hedder det i rapporten.

En af de interviewede i rapporten er moren til Albion Kumnova, en kosovo-albaner, der forsvandt i 1998-99. Han anses for at være dræbt. Liget er sandsynligvis begravet i Serbien.

- Hvis jeg bare vidste, hvor min søn befinder sig, så jeg kunne lægge en blomst på hans grav, ville jeg få det meget bedre, siger moren Nesrete Kumnova.

/ritzau/AFP

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.