De største virksomheder i Danmark kan fremover pålægges en bøde, hvis de ikke opstiller mål og en politik for, hvordan de får flere kvinder i bestyrelsen.
Sådan lyder det fra ligestillings- og kirkeminister Manu Sareen (R) og erhvervs- og vækstminister Ole Sohn (SF), som torsdag præsenterede regeringens model for, hvordan der kan komme flere kvinder i ledelse og bestyrelser i de danske virksomheder.
Regeringen har til gengæld opgivet at tvinge virksomheder ved at indføre kvindekvoter, som det kendes fra Norge.
- Vi er overbeviste om, at det er langt bedre, at virksomhederne selv opstiller forpligtende måltal, end at vi ovenfra kommer med kvoter. Derved kan målet variere fra virksomhed til virksomhed alt efter de reelle forhold i branchen, siger Ole Sohn.
Den danske model omfatter de 1100 største virksomheder. Dermed går regeringen længere end blot bestyrelserne for de knap 200 børsnoterede selskaber.
Helt centralt i den danske model er, at virksomhederne forpligtes til at fastsætte måltal for antallet af det underrepræsenterede køn i bestyrelserne - det vil typisk sige kvinder.
Den danske model betyder også, at de private og offentlige virksomheder forpligtes til at have en politik for generelt at øge andelen af kvinder i virksomhedernes ledelsesniveauer.
- Med den unikke model starter vi et kapløb mellem virksomhederne, for ingen vil være de dårligste. Og det er til gavn for ligestillingen, siger Ole Sohn.
Men har virksomhederne svært ved at komme ud af startblokken til ligestillingskapløbet, så kan truslen om en bøde måske motivere.
Regeringen vil nemlig ændre selskabslovgivningen og årsregnskabsloven, så virksomhederne kan få en bøde, hvis de ikke redegør for, hvordan det går med at opfylde deres måltal og politik.
Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) har ellers tidligere støttet den barske norske model, der kræver 40 procent kvinder i bestyrelserne, hvis børsnoterede virksomheder vil undgå tvangsopløsning.
Men i sidste måned meldte Socialdemokraterne ud, at man vil droppe kvoterne. Dermed har regeringen lyttet til et markant flertal på knapt 80 procent af befolkningen, som er skeptiske over for idéen om kvindekvoter.