Nogle gange tror vi, at andre er fjendtligt indstillet over for os. Vi bilder os ind, at vi bliver bagtalt, mistænkeliggjort, nedgjort og forfulgt. Vi stoler ikke på andre. Med andre ord: Vi er lidt hverdagsparanoide og har nærmest vrangforestillinger om, at andre ikke kan lide os eller vil skade os.
Uden en smule mistro ville vi lettere komme galt af sted. Så mistro er ikke kun skidt, men hjælper os til at tage vare på os selv. Mistroen garderer os mod at være naive, og det betyder blandt andet, vi undgår at blive udnyttet eller dårligt behandlet. Men når vi er mistroiske over for andre mennesker, selv om de ikke har de bagtanker eller onde hensigter, vi tillægger dem, er det ikke til vores eget bedste. Det mener psykoterapeut (MPF) Anette Siff.
– Det er vores erfaringer fra fortiden, der dukker op i nuet og gør os mistroiske, selv om vi ikke har grund til det i den aktuelle situation. De gamle erfaringer fjerner os fra nuet og får os til at reagere skævt i forhold til virkeligheden. Det betyder, at vi kan have svært ved at opbygge gode relationer, fordi vores mistroiskhed ofte fører til konflikter. Når vi har svært ved at forstå omgivelserne, og de har svært ved at forstå os, vælger vi typisk at isolere os, så vores overdrevne mistroiskhed kan også gøre os ensomme, siger Anette Siff.
Sådan bliver du bedre til at tage imod støtte fra dine nærmeste
Vi kvinder er værst
Hun mener også, at der er kønsforskelle, når det gælder hverdagsparanoia.
– Mænd er generelt set mere udadrettede og får på den måde lettere tjekket med virkeligheden, om der nu også er grund til at være paranoide. Kvinder har oftere en tendens til at vende det indad og brænde inde med det. Det, man ikke giver slip på, forstørrer sig, og man kan gå hen og blive trist og eventuelt deprimeret. Depression og mistroiskhed hænger ofte sammen, siger hun.
Det er mors skyld
Ofte hænger vores mistro sammen med, at vi har et lavt selvværd og derfor går meget op i, hvad andre personer gør og mener, fordi det er vigtigt for os at få den anerkendelse og accept fra andre, som vi ikke giver os selv. Det gør os mere følsomme over for andres opførsel, og vi får derfor lettere ved at tolke det, de siger og gør, negativt. Anette Siff mener, at paranoide tanker grundlægges i løbet af vores opvækst.
– Det hænger sammen med vores opvækst, hvorvidt vi har tillid til, at verden er et trygt sted at være. Denne tillid opbygges især i spædbarnets første tid sammen med moderen og handler om, hvorvidt hun er i stand til at opfylde barnets basale behov. Hvis moderen ikke er i stand til at besvare barnets behov, så får barnet ikke den erfaring, at mor kan hjælpe mig, og at mor er god, og dermed at verden er god – derimod bliver barnet mistroisk over for, om verden vil det noget godt, siger Anette Siff.
Er du slem til at kritisere? Sådan bliver du bedre mod dig selv – og andre
Tag et ansvar for dine tanker
Vi er ofte hurtige til at fortolke virkeligheden og andres motiver, men vi kan heldigvis selv tage ansvar for at ændre vores tankemønstre og i virkeligheden blive bedre til at stole på folk omkring os.
– Træn dig selv i at være opmærksom på, hvornår du i dine tanker beskriver, hvad der rent faktisk sker, og hvornår du fortolker virkeligheden. Lær at skille virkelighed og fantasi ad. Er du i tvivl, så tjek sandhedsværdien ved at spørge den anden. Hav modet til at være åben over for andre, så du kan give slip på din uhensigtsmæssige mistro. Du er nødt til at tjekke for at finde ud af, om de holder stik, siger Anette Siff.
Stjæler en person i dit liv al din tid og opmærksomhed? Sådan slipper du af med energityven
Stop med at beskæftige dig med, hvad andre mener
I bund og grund skal vi også holde op med at lægge for mange kræfter i at prøve at regne ud, hvad andre tænker og føler. Vi skal have bolden over på egen banehalvdel, og det kan godt være, at vi har brug for professionel hjælp til det.
– Prøv også at flytte din opmærksomhed hjem til dig selv, i stedet for at gå meget op i, hvad andre tænker. Læg mærke til, om du projicerer dine egne følelser over på andre. Er det svært, så opsøg en psykolog eller en psykoterapeut, der kan hjælpe med at opbygge dit selvværd og din tillid til verden omkring dig, slutter Anette Siff.