Jehovas Vidners eneste højtid er påsken, hvor de særligt udvalgte bliver skilt fra de udvalgte med et glas rødvin og lidt hjemmebagt knækbrød.
Af Anne Pihl Rasmussen
anpi@avisen.dk
@BRØD:Kristne har julen, muslimer har ramadan, og alle børn glæder sig til deres fødselsdag. Men Jehovas Vidner har kun Jesus død og »Herrens aftensmåltid«.
Kvinder i de højeste hæle og mænd i jakker ankommer med vandkæmmede børn ved hænderne. Stemningen er andægtig, men smilene store.
En tallerken med tre stykker hjemmebagt knækbrød bliver sendt rundt. Gennem 120 hænder går den, men ingen tager et stykke. Lidt efter følger et glas rødvin. Duften breder sig, men ingen snupper en slurk.
Det er mandag aften i Jehovas Vidners rigssal på Amager. Solen er gået ned udenfor, og da den er helt væk klokken 19.48, er vidnerne klar til at fejre deres eneste højtid – Jesus død.
De synger en sang, beder en bøn, og så holder ældstebroder Børge Jensen foredrag om de særligt udvalgte vidner, der skal regere i himmelen sammen med Jesus.
»Gud afgør, hvem der skal være i himmelen, og hvem der skal være på jorden. I himmelen kommer kun 144.000. Vi andre jordiske skal være på en renset jord,« siger Børge Jensen.
Alle er næsten valgt
Der er sat navne på næsten alle de 144.000 særligt udvalgte til Jesus regering. De fleste er døde for længst, men nogle lever stadig, og så mangler der ganske få tusinde, forklarer Børge Jensen.
Knækbrødet og vinen er til den sidste rest af de udvalgte, som kan mærke indeni, at de har en særlig pagt med Jesus. Sidste år var der 25 af dem i Danmark.
Der er ikke nogen straf, hvis man overvurderer sin egen åndelige status. Men i dag tager ingen chancen. Alle »har gransket deres hjerter« og fundet ud af, at de skal være undersåtter på den nye jord – ikke mere.
»Når de 144.000 er fuldtallige, griber Gud ind med Harmageddon,« siger Børge Jensen.
Det er Jehovas Vidners navn for dommedag, hvor jorden bliver renset for umoral, eder, kriminalitet og had. Tilbage står en ny verden af kærlighed og retfærdighed.
Børnene sidder musestille, selvom det er sent. Den eneste lyd fra salen er en stille knitren af tynde blade, hver gang Børge Jensen nævner et bibelvers, som alle slår op i deres bibler.
»Hvordan kan vi vise vores værdsættelse af denne aften?« spørger Børge Jensen og svarer selv.
»Ved at komme i Rigssalen to gange om ugen og til bogstudium ude i hjemmene. Det er ikke nok at komme engang imellem.«
Så er mødet slut. Alle var kun et knækbrød fra Paradis.