Regeringen har en målsætning om, at hver anden flygtning skal i arbejde. Og med den netop indgåede trepartsaftale om integration har man taget et godt skridt på vejen derhen, må man forstå på både regeringen, arbejdsgivere, lønmodtagere og kommuner.
Også selv om aftalen ikke indeholder bindende tilsagn, en vurdering af effekten eller forpligtelser.
- Vi lever i en markedsøkonomi, og man kan ikke på den måde forpligte hinanden på nogle bestemte beskæftigelsestal, siger beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V).
- Men vi har opsat måltal fra regeringens side, fordi vi er nødt til at have et sigtepunkt for, hvordan opgaven skal løses.
Nogle af de punkter, som parterne er blevet enige om, er oprettelse af de såkaldte integrationsstillinger (IGU), for flygtninge, som kombinerer arbejde til elevløn med opkvalificering i et toårigt forløb.
Derudover kan virksomheder, der ansætter flygtninge, få en bonus på op til 40.000 kroner.
- Vi vil måle hver eneste af de ordninger, der nu er skabt og se, om det udvikler sig på en fornuftig måde i forhold til opgavens størrelse, siger Jørn Neergaard.
- Hvis ikke det sker, vil der selvfølgelig være kontakt mellem de ansvarlige parter for at se, om der skal korrigeres noget.
Formanden for Kommunernes Landsforening, Martin Damm (V), stoler på, at danske virksomheder vil tage ansvar ved at ansætte flygtninge, selv om de ikke er forpligtet til det.
- Vi tror jo på arbejdsmarkedets parter, der har givet håndslag på at lægge den fornødne energi i, at der skal komme en volumen. Det, vi kan gøre, er at følge op på, om det sker, siger han.
Det overrasker cheføkonom i den liberale tænketank Cepos, Mads Lundby Hansen, at trepartsaftalen om integration ikke indeholder et bud på en jobeffekt.
- Hele øvelsen handlede jo om at få flygtninge i job. Når man ikke kan levere et bud på jobeffekt, så kan det skyldes, at man i regeringen vurderer effekten af udspillet som værende meget lille og usikker, siger han.
Integrationsminister Inger Støjberg kalder trepartsaftalen for "rammen". Hun understreger, at det først er nu, "arbejdet for alvor går i gang". Og det er LO-formand Lizette Risgaard, der har forhandlet på lønmodtagernes vegne, helt enig i.
- Det er kun arbejdsgiverne, der kan åbne dørene. Jeg er sikker på, at det gør de.
- Det kan være svært at sige, hvor mange der lige skal i de forskellige forløb. Vi har forpligtet hinanden på dels at oplyse om alle de muligheder, der er, og så vil vi følge tæt, om arbejdsgiverne får åbnet dørene. Ellers er vi jo nødt til at mødes igen.
Arbejdsgivernes forhandler, administrerende direktør i Dansk Arbejdsgiverforening Jacob Holbraad, føler sig overbevist om, at virksomhederne nu vil levere.
- Der er ikke noget, der hedder garantier i den her verden. Der er lavet et rigtig godt redskab, som vi er enige om vil være et stærkt bidrag til integrationsindsatsen. Virksomhederne er klar til at påtage sig et stort ansvar, siger han.
/ritzau/