Blog
Om David Trads
Tidligere blandt andet chefredaktør på Information og Nyhedsavisen; Moskva-korrespondent og politisk redaktør på Jyllands-Posten; udviklingschef og USA-korrespondent for Berlingske; indlandsredaktør i DR Nyheder; redaktionschef for metroXpress og global udviklingsdirektør for Metro International: vært for ‘Hos Trads’ på tv2.dk. Har blandt andet skrevet: ‘Danskerne først! – en fortælling om Dansk Folkeparti’ i 2004; ‘Islam i flammer – danskerne og det muslimske oprør’ i 2006; og ‘Klimatruslen – set fra Danmark’ i 2008. Har holdt foredrag og kurser om alt fra politik til ledelse.
LAD MIG NÆVNE TRE PERSONER – og prøv så at gætte, hvem af dem du tror, at Martin Henriksen, udlændingeordfører for Dansk Folkeparti, synes er dansker:
Først Pione Sisto, landsholdspiller i fodbold:
Han er født i Uganda af forældre, som begge var statsborgere der. Da Sisto bare er to måneder gammel, flytter familien til Danmark. Knægten er vild med fodbold, opdages tidligt af FC Midtjylland. Sisto får dansk statsborgerskab i 2014. Debut på landsholdet året efter. 23 år.
Så Kasper Schmeichel, landsholdspiller i fodbold:
Han er født i København af forældre, som begge er danske, men hvor hans farfar var polsk statsborger, da han blev far til Kaspers far, Peter Schmeichel. Fem år gammel flytter han til Storbritannien, hvor han stort set har boet hele sit liv. Debut på det danske landshold i 2013. 31 år.
Endelig Jens Philip Yazdani, eks-formand for gymnasieeleverne:
Han er født i Århus af en dansk mor fra Vestjylland og en iransk far fra Zanjan. Vokset op i Sabro ved Århus, var elevrådsformand i folkeskolen og på gymnasiet. Senest formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning. Offentlig debattør siden 2016. 20 år.
DU HAR SIKKERT ALLEREDE GÆTTET DET – for ham, som Martin Henriksen er helt sikker på er dansker, er selvfølgelig ham, der næsten aldrig har boet her i landet: Schmeichel. De to andre, Sisto og Yazdani, er den politiske kommissær fra Dansk Folkeparti på vagt overfor.
Direkte adspurgt af Mads Aagaard, vært for P1 Debat, om, hvorvidt han mener, at Sisto – og husk nu: han har boet her i landet stort set hele sit liv, han har statsborgerskab her, og han spillede i de rød-hvide farver ved VM i Rusland – rent faktisk er dansker, lød svaret:
”Jeg kan ikke give noget eksakt svar på det…jeg har ikke behov for ar svare på, om Pione Sisto er dansker eller ej.”
Lige så direkte adspurgt i radioen om, hvorvidt Yazdani, som var med i studiet, og som på alle måder lyder og agerer som en enhver anden dansk dreng på hans alder og som i øvrigt aldrig har boet i Iran, er dansk eller ej, svarede Henriksen:
”Altså, i forhold til Yazdani altså…jeg synes slet ikke, at man behøver sætte spørgsmålstegn ved, om du er dansker. Det klarer du sådan set selv.”
HVAD POKKER bilder du dig egentlig ind, Martin Henriksen? Spørgsmålene er enkle at svare på – og det er, for nu at sige det lige ud, udtryk for Dansk Folkepartis sædvanlige diskrimination og racisme, når du ikke bare svarer, at, ja, selvfølgelig, er Sisto og Yazdani danske.
I programmet afviste Henriksen at opstille objektive kriterier for, hvorfor den ene var mere dansk end de to andre, så tillad mig at gætte på, hvorfor DF-politikeren kan få sig selv til at sprede så meget tvivl om to åbenlyse danskeres tilhørsforhold til de land, de er borgere i:
Schmeichel ligner en traditionel dansker med lys hud, blå øjne og lyst hår – og så er en polsk baggrund i tredjegeneration i Henriksens univers så tæt på vores kultur, at det er helt ok. Sisto, derimod, er sort og forældrene er afrikanere, og Yazdani, ja, han har brune øjne, kulsort hår og mørke træk fra sin iranske far.
Det er i situationer som denne, at der skabes et ’dem’ og ’os’ samfund – for når end ikke vellidte fodboldspillere og foreningsaktive, som alle dem, der kender dem, holder umådeligt meget af, kan blive accepteret af ledende politikere, hvem kan så?
Hvor meget skal der egentlig til for, at danske statsborgere, som har en baggrund i en anden kultur – hvor fjern den end måtte være – kan få lov til bare at være dansker?
MED HENRIKSENS BIZARRE danskhedsbegreber ville folketingskollegerne Naser Khader (med syrisk-palæstinensiske forældre) og Yildiz Akdogan (født i Tyrkiet af tyrkiske forældre) i øvrigt slet ikke kunne kaldes danske – og, nå, ja, hverken Barack Obama (far var kenyaner) eller Donald Trump (mor var skotte) i øvrigt være amerikanere. Eller rettere: Obama ville være diskvalificeret, mens Trump ville være helt ok.
Det er præcist den slags skubben folk, der enten åbenlyst er danskere eller drømmer om at blive det, væk fra samfundets midte, som er så umådelig skadelig for integrationen – og, ja, det var præcist det, der var årsagen til debatten i P1-programmet forleden:
Jens Philip Yazdani havde i et ærligt og reflekteret opslag på facebook skrevet, at han havde haft svært ved at mobilisere begejstring over det danske fodboldlandshold ved VM – af den simple årsag, at han hele tiden møder politikere, som helst bare ville ønske, at der slet ikke var sådan nogen som ham (og andre med selv den mindste grad af etnisk baggrund) i landet.
Vi har altså et problem i det her land, hvis ledende politikere ikke kan finde ud af at kalde danskere for danskere. Stop nu jer selv. Lad vær med hele tiden at grave grøfter. Kom nu i gang med at bygge de broer, som er så vigtige.
SLUT
Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning.
Hvis du finder, at bloggen er æreskrænkende eller indeholder injurier,
så send en mail til tip@avisen.dk.