Roberto Soldado skal fremover gå på måljagt for Tottenham i Premier League.
London-klubben har hentet den spanske landsholdsangriber i Valencia. Prisen vurderes af flere engelske medier til at være på omkring 220 millioner kroner.
- Vi kan med stor glæde annoncere, at vi har indgået en aftale med Valencia om et køb af Roberto Soldado, der mangler at gennemgå et lægetjek, skriver Tottenham på klubbens Twitter-profil.
28-årige Roberto Soldado har optrådt for Valencia siden 2010 og scoret 80 mål i 146 kampe.
/ritzau/