Når murersvende, stilladsarbejdere og malere fredag morgen saboterede morgentrafikken i København, gjorde de det, fordi de mener, der er noget vigtigere på spil end kun vilkårene for togpersonalet.
De mener, at mange andre faggrupper bliver behandlet på samme måde, som DSB behandler sine lokomotivførere.
- Det er fuldstændigt uacceptabelt. Det er en ledelsesstil, som er fuldstændig vanvittig.
Sådan lyder det fra Thomas Strømsholdt, der er stilladsarbejder og en af hovedkræfterne bag det, de kalder en støtteaktion i København.
- Vi ser det samme over hele linjen. Vi ser et angreb med en ignorance og arrogance, der er så ekstrem, og vi bliver nødt til at rykke sammen om det her, for ellers så bliver vi knust én for én, siger han.
Artiklen fortsætter under faktaboksen.
* Planlægningen af arbejdstiden:
- Dansk Jernbaneforbund vil have, at repræsentanter for de ansatte skal være med til at planlægge arbejdet og lave vagtplaner. Det er de ifølge Dansk Jernbaneforbund med til i dag.
- DSB mener, at det arbejdsgiveren, der skal planlægge arbejdet. Men de ansatte vil få lov at kommentere den fremover.
- DSB foreslår et årligt seminar mellem parterne, og at de faglige repræsentanter har løbende indflydelse gennem forskellige samarbejdsudvalg.
- Dansk Jernbaneforbund forstår ikke, hvorfor der skal ændres på en model, som de mener, fungerer. Forbundet mener, de ansatte skal være med til planlægningen, fordi de arbejder alle dage året rundt på alle tider af døgnet.
* Friweekender:
- Lokomotiv- og togførerne har 26 friweekender om året, hvor de har fri lørdag og søndag.
- DSB foreslår i den nye aftale, at fire-fem weekender om året i stedet kan ligge fredag-lørdag eller søndag-mandag. Det bliver kaldt "skubbeweekender".
- Dansk Jernbaneforbund vil gerne beholde den gamle ordning og mener, at det ville kunne lade sig gøre, hvis de ansatte må være med til at lave vagtplanerne.
- DSB påpeger, at der i Jernbaneoverenskomsten er mulighed for, at der kan være helt op til 16 "skubbeweekender" om året.
* Tidslommer:
- DSB foreslår, at lokomotivførerne i 30 procent af deres arbejdsdage er vagtsat i tidsintervaller og først senere får deres helt præcise arbejdstid at vide.
- For fjern- og regionaltog foreslår DSB en tidslomme på 11 timer og 30 minutter og for S-tog otte timer og 45 minutter. Senest fem dage før arbejdsdagen får man at vide, hvornår man præcist skal arbejde.
- Det ønsker Dansk Jernbaneforbund ikke, fordi lokomotivførerne i dag kender deres arbejdstid et år i forvejen.
Kilder: DSB, Dansk Jernbaneforbund.
UDVID 
Stilladsvogne blokerede for biltrafikken
Derfor blev de røde faner fredag fundet frem, og vægmaling blev erstattet af skiltemaling.
På bannerne stod der eksempelvis: “Betonklubben støtter DSB ansatte”.
Striden mellem lokomotivførerne og DSB har flere gange over de seneste uger betydet færre tog og flere forsinkelser på skinnerne. Det er sket, fordi grupper af lokomotivførere tre gange har forladt deres tog for at holde møde. Noget Arbejdsretten torsdag dømte ulovligt, og lokomotivførerne blev pålagt at betale en såkaldt bod for.
Artiklen fortsætter under videoen, der er en Live-sending fra Facebook.
Det forhindrede dog ikke lokomotivførerne i allerede igen fredag morgen at nedlægge arbejdet for en stund. Altså fjerde gang.
Det er dog ikke tilladt, når der ikke er tale om en overenskomstforhandling. Og det er der altså ikke her, men det vender vi tilbage til om lidt.
Trafikprop
For fredag morgen midt i myldretiden gav konflikten ikke kun problemer for togpassagererne. Det smittede også af på trafikken på vejene.
Godt 10 stilladsvogne blokerede nemlig Bernstorffgade, der ligger mellem Hovedbanegården og Tivoli og er en central trafikåre i København.
Blokaden udløste vrede blandt billister og buspassagerer, der ville have demonstranterne og ikke mindst stilladsvognene væk fra gaden.
Men ikke alle lod sig mærke. Bolette Westh, der til dagligt er projektleder i et reklamebureau, tog det med ro.
- Jeg ved jo ikke, hvorfor de er her, så det er lidt træls at komme for sent, når jeg ikke ved, om det går til et godt formål. Men jeg må jo tage det med et smil og sige, at det er fredag morgen og så springer jeg morgenbrødet over, og så går det nok, siger hun.
Artiklen fortsætter under billedet.
Medarbejdere bange for at udtale sig
DSB-personalet selv kom og gik i en lind strøm, som de altid gør på landets hovedbanegård, men flere stoppede op.
De stod i udkanten af protestgruppen. Tæt nok på til at se, hvad der foregik, men langt nok væk til, at de ikke “var en del af gruppen”. Hvis de blev set der af ledelsen, ville det blive betragtet som et overenskomststridigt fagligt møde - frygtede de. Og så kan de få inddraget deres adgangskort, som det er sket med flere af deres kolleger i denne uge. Af samme grund vil ingen stå frem med navn.
- Men vi er glade for, at de er her. Rigtig glade, siger de til Avisen.dk.
Mindre indflydelse
Og så tilbage til den konkrete sag. Striden mellem personalet og DSBs ledelse begyndte med, at DSB meldte sig ind i arbejdsgiverorganisationen Dansk Industri.
For DSB er under politisk pres for at navigere på markedsvilkår. Kunderne siver fra togene over i busserne og bilerne. Og derfor er DSB opsat på at få mere fleksible - og nogle vil hævde billigere - aftaler med personalet.
Siden da har DSB opsagt en lang række lokalaftaler. Blandt andet bliver togførerne smidt ud af selve vagtplanlægningen.
Og det er togpersonalet meget frustreret over.
De mister indflydelse på, hvornår de skal have fri, og hvornår de skal arbejde. DSB derimod mener, at det udelukkende er en ledelsesopgave at planlægge alle ture og vagter.
Føler sig tromlet
Nu skal nye lokalaftaler forhandles, men de lokomotivførere, Avisen.dk har talt med, mener slet ikke, at der er tale om nogen forhandling. Ledelsen har allerede besluttet, hvordan, det skal være, mener de.
En DSB-ansat, der som de fleste ikke vil stå frem med navn eller billede, slår armene ud, mens han forklarer til Avisen.dk, hvorfor han synes, det ser håbløst ud. Forringer de arbejdsvilkårene og tromler medarbejderne, som han altså oplever det, er det ikke værd at arbejde der, mener han.
Han har tidligere været ansat i en statslig organisation, der lavede samme finte for få år siden.
- Og jeg har set, hvad der sker. Og bliver det her gennemtrumfet, så afleverer jeg selv mit adgangskort. Så har de brugt en million kroner på at uddanne mig, men det er bare synd.
Blokaden blev opløst af Københavns Politi efter 20 minutter.
Der er sat møder i kalenderen mellem Dansk Jernbaneforbund og DSB langt ind i januar, og der er ingen, der tør spå om, hvordan det kan komme til at påvirke juletrafikken.