Forholdet mellem personalet i DSB og ledelsen er højspændt, og nye nedlæggelser af arbejdet kan sagtens være i vente. DSB skal i højere grad agere på markedsvilkår, og det gør ondt, vurderer ekspert.
Flere lokomotivførere i DSB er lige blevet idømt en bøde for at have nedlagt arbejdet i strid med deres overenskomst. Men selv om lokomotivførerne nu bliver straffet på pengepungen, så er det langt fra givet, at de vil lade strejkevåbnet ligge.
Det vurderer nyhedsredaktør på Avisen.dk Henny Christensen, som følger striden mellem DSB og togpersonalet tæt.
- Vi ved ikke, om der kommer nye arbejdsnedlæggelser nu og her. Men vi ved, at der er et meget højspændt forhold mellem DSB's ledelse og togpersonalet.
- Tre gange i november er arbejdet blevet nedlagt overenskomst-stridigt, og selv om nogle lokoførere nu har fået en bod, så er der ingen tvivl om, at det i høj grad stadig slår gnister blandt personalet, siger Henny Christensen.
Fredag har forskellige fagforenings-folk indkaldt til sympatiaktioner for DSB's personale på blandt andet hovedbanegårdene i København og Aarhus. Her opfordres folk fra andre brancher til at vise deres støtte til lokomotivførere, togførere og andre ansatte hos DSB.
- Der er en vis bevågenhed hos andre faggrupper og andre steder i fagbevægelsen i forhold til den her strid. Især blandt offentligt ansatte. Togpersonalet mener jo, at det handler om meget markante forringelser af deres løn- og arbejdsvilkår, mens DSB siger, at der ikke sker forringelser, forklarer Henny Christensen.
Det begyndte med Dansk Industri
Striden mellem personalet og DSB's ledelse begyndte med, at DSB meldte sig ind i arbejdsgiverorganisationen Dansk Industri. Siden da har DSB opsagt en lang række lokalaftaler. Aftaler der ellers har betydet, at personalet har haft stor indflydelse på planlægningen af vagter.
- Den største knast i forhandlingerne mellem DSB's ledelse og togpersonalet er planlægningen af de ansattes arbejdstid.
- Togpersonalet er meget frustreret over, at de mister indflydelse på, hvornår de skal have fri, og hvornår de skal arbejde. DSB derimod mener, at det udelukkende er en ledelsesopgave at planlægge alle ture og vagter.
- Som en leder fra DSB har sagt: 'Der er ikke plads til tillidsrepræsentanter i det her maskinrum' - altså i beslutninger om ture og vagter, fortæller Henny Christensen.
Fornylig har DSB og Dansk Jernbaneforbund landet en aftale om en halvering af antallet af tillidsrepræsentanter.
- Den halvering har frustreret rigtigt mange af de ansatte, siger Henny Christensen.
DSB er under kæmpe pres
DSB er under kraftig politisk pres for at navigere på markedsvilkår. På den baggrund er DSB opsat på at få mere fleksible - og nogle vil hævde billigere - aftaler med personalet.
- Ledelsen i DSB er under et kæmpe pres. I forvejen slås den med, at flere vælger bil eller billige busser i Jylland og på Fyn; og at der er aflysninger på grund af sporarbejder. Arbejdsnedlæggelser gør det kun endnu værre.
- Samtidig er der politisk diskussion om, hvem der skal drive S-togsnettet i Storkøbenhavn. Og hvis DSB ikke kan finde ud af få toge rettidigt afsted eller for den sags skyld skaffe nok personale, så vil der nok være en del politikere, som vil sige: 'Skal vi ikke få nogle private aktører til at klare alt det her?', forklarer Henny Christensen.
Der er sat møder i kalenderen mellem Dansk Jernbaneforbund og DSB langt ind i januar.
- Intet tyder på, at denne her strid bliver løst foreløbig, vurderer Henny Christensen.