En tornado har søndag trukket et spor af død og ødelæggelse gennem det østlige Japan.
Værst gik det ud over en 14-årig dreng, som mistede livet i det voldsomme vejrfænomen, der også kvæstede 21 andre.
- Antallet er kun en midlertidig optælling. Vi tror, at antallet af kvæstede kan stige, fortæller en talsmand for katastrofehovedkvarteret i det ramte område, der ligger omkring 60 kilometer nordøst for hovedstaden Tokyo.
Tornadoen tilintetgjorde mere end 30 huse, beskadigede endnu flere og har mørkelagt yderligere 20.000 hjem, der nu står nu uden elektricitet.
AFP