Selv om 2,88 kroner ikke lyder af meget for en aktie i selskabet Torm, så er der faktisk tale om en stigning på over 75 procent.
At aktien skyder i vejret skyldes, at Berlingske Business onsdag skriver, at bankerne bag det konkurstruede rederi er kommet nærmere en aftale.
Torm har vanskeligheder, fordi rederiet har en stor gæld. Og skal selskabet sejle videre, er det nødvendigt, at de 14 banker bag bliver enige om en redningsplan.
Der står flere udenlandske banker bag Torm, og de fleste er enige om en aftale. Men nogle af bankerne mangler at bliver overbevist.
Med aktiestigningen er Torms børsværdi vokset til 210 millioner kroner.