Når Tori Amos siger noget, tager hun sig god tid til at gøre det velovervejet og udførligt. Tori snakker ikke. Hun taler og lytter.

Måske derfor henvender hun sig næsten ikke til publikum, da hun onsdag aften giver koncert i en fuldkommen udsolgt Falconersal. For under en koncert er der hverken tid eller rum til at gøre det ordentligt. I stedet lader hun sine sange tale. Og de siger det hele. Om hendes holdninger til religion, seksualitet, politik og ikke mindst sit eget livs tragedier – voldtægten, der mundede ud i sangen Me and a Gun , tre ufrivillige aborter, forlist kærlighed og løsrivelsen fra de religiøse rammer, hun blev opdraget i som præstedatter i North Carolina.

Ikon med skæve tænder

Tori Amos brød igennem med sangen Cornflake Girl i 1994, og hun kan med 12 millioner solgte plader kaldes en succesfuld sangerinde, men Amos er mere end antallet af solgte plader. På dagen for koncerten har en gruppe (voksne) fans taget opstilling uden for Falconer Salen for at få et glimt af sangerinden, som også blevet et ikon for kvinder, homoseksuelle og musikelskere af begge køn, der beundrer hendes konfronterende og intense tekstunivers og evne til at udvikle sig musikalsk.

Indenfor sidder Tori Amos, og som de fleste musikere er hun lille. Og meget spinkel. Hun er lige så intens, som den udstråling hun har på billeder, men hendes ansigt er anderledes. For eksempel har hun skæve tænder, og øjnene er mørkere og større.

Stereotype kvinder

Hun har ry for at være mærkelig, og ja, nogle gange får hun talt sig ud af et spor, som kan være svært at følge. For eksempel når hun taler om, at den højreorienterede kristne bevægelse i USA er så stærk, at det er lykkedes den at presse kvinder ind i små stereotype fælder, hvor de enten kun er sexede eller intelligente eller moderlige, men aldrig er det hele på en gang.

Tori Amos mener, at kvinder må rejse sig som løvinder og hunulve. Ikke for at overtage, men for at dele autoriteten med mændene.

Kvinder skal rette ryggen og tage beslutninger. Spørge sig selv, om de kan støtte en leder, der ikke vil støtte miljøet. Spørge sig selv, om de vil være en del af en kristendom, der betragter kvinder som underlegene og ikke vil acceptere kvindelige guder.

Undervejs er det svært at finde ud af, om hun skyder skylden på Bush, den kristne højreorienterede bevægelse i USA eller kvinderne selv.

Gav skammen sparket

Men mest af alt er Tori Amos fuldstændig nærværende, som om hun er i stand til at lukke alt andet end denne samtale ude. Og det kan man måske godt kalde en særhed nu om dage.

På spørgsmålet om hun selv har fundet fred med sin egen rolle som kvinde, svarer hun, at hun mere end nogen sinde er på vej.

»Det at fylde 40 er det største, der er sket for mig. Det var, som om alting faldt på plads. For mig var 30’erne meget hårde.«

Men også fødslen af datteren Natashya har haft en enorm betydning.

»Natasyha sparkede de skamfulde ideer, jeg havde om kvindekroppen, ud. Og hun sparkede de programmer og meninger ud, som andre mennesker kan efterlade i en. Det var det mest frigørende øjeblik for mig. Efter jeg fik hende, smeltede det at være kvinde, mor, kreativ kilde, elsker og ven sammen,« siger Tori Amos,

Jesus og indianere

I dag bor hun i Cornwall med sin engelske mand, men hun voksede op i USA som præstedatter.

»Når ens far er præst, så har dine forældre nogle ideer om, hvad en ung pige skal tro, og det var vigtigt for dem, at vi troede på det, de troede på. Men ser du, det gjorde jeg ikke. Og for mig er det okay, hvis Natashya ikke tror på det samme, som jeg tror på.«

Hvordan undgår man at overføre de ting, man selv mener, er rigtige?

»Jeg fortæller hende, hvad jeg mener er rigtigt. Indianernes filosofi og ceremonier, har været en meget stor del af min spirituelle udvikling, så den er hun udsat for, men hun går også i skole i England, hvor man lærer om kristendommen, og hun synes, at Jesus er en flink fyr, som sagde nogle dejlige ting. Men hun er seks år og vil ikke være en del af den krigeriske religiøse verden. Hun har sine meninger, og vi prøver at støtte hende i at opdage dem. For mig handler det om at udsætte hende for forskellige tanker og filosofier.«

Hvad hvis hun vil være præst?

»Når en far siger til sin datter, at der er en fyr, hun ikke må date, så bliver han endnu mere interessant. Jeg tror, man skal lade hende gå ud med ham, og så vil hun måske se ham, som den han er. Børn skal opdrages til at tænke selv.«