Fem eller flere arbejdsgivere på et år. Nogle gange flere jobs på en dag, andre gange ingen jobs i måneder. Det er virkeligheden for størstedelen af de danske scenekunstnere, viser en ny undersøgelse, som Megafon har foretaget på vegne af Dansk Skuespillerforbund.
For at udfylde hullerne mellem jobs er scenekunstnerne i perioder afhængige af dagpenge. Men 63 procent af skuespillerne siger, at systemet ikke fungerer for dem. Det viser en måling foretaget af Megafon for Dansk Skuespillerforbund.
- Vi har et dagpengesystem, der ikke er hensigtsmæssigt for folk, der arbejder atypisk. Det er svært at leve op til dagpengereglerne, når man hopper fra tue til tue. Systemet er ikke gearet til, at man har så mange arbejdsgivere og mange huller, siger Katja Holm, der er formand for Dansk Skuespillerforbund til Ugebrevet A4.
Kun 21 procent af scenekunstnerne får udelukkende A-indkomst. Det betyder, at langt de fleste får en kombination af A- og B-indkomst. Når kunstnere får honorar for deres arbejde, altså B-indkomst, optjener de ikke retten til dagpenge. Og hvis de har valgt at starte egen virksomhed for at kunne trække nogle af deres udgifter fra i skat, bliver de nødt til at lukke virksomheden, hvis de gerne vil blive en del af dagpengesystemet igen.
- Hvis man bliver spurgt, om man lige kan komme og synge en sang eller spille en lille rolle, så får man lønnen som honorar. Pengene er jo lige så gode som almindelig løn. Det er de bare ikke i dagpengesammenhæng. Derfor har det store konsekvenser, fortæller Katja Holm.
Scenekunstnerne har det, man kalder en patchwork-indkomst. Et kludetæppe af indtægter af både A- og B- indkomst.
- Undersøgelsen anskueliggør, hvor vanskeligt et arbejdsmarked, scenekunstnerne bevæger sig på. Det er svært nok i sig selv at være i en økonomisk usikker branche med en svingende indkomst, hvor du skal have 5-8 arbejdsgivere til at spille sammen i løbet af et år. Samtidig er du ekstremt eksponeret og skal være på hele tiden, siger formand for Dansk Skuespillerforbund Katja Holm.
Når scenekunstnere står uden job og har brug for dagpenge til at udfylde hullet, skal de ligesom alle andre stille sig til rådighed for arbejdsmarkedet og søge job. Og det er problematisk, siger arbejdsmarkedsforsker Carsten Jørgensen fra Faos ved Københavns Universitet.
- Det betyder, at de står til rådighed for arbejdsmarkedet og skal søge minimum to jobs om ugen. Så de skal rende jobcentrene på dørene, samtidig med at de er ude og netværke og arbejde på at få en ny kontrakt. Hvis de skal møde op på en eller anden kommunal arbejdsplads, så bliver de jo ikke meget dygtigere på deres eget felt. Så det er alt sammen en hæmsko i forhold til dagpengesystemet, siger Carsten Jørgensen.