12 embedsmænd fra to forskellige danske udlændingemyndigheder besluttede på et hidtil ukendt møde i januar 2017, at en få uger gammel dom fra Menneskerettighedsdomstolen var så relevant, at den skulle "optages" på en liste over internationale domme, der har betydning for dansk udlændingepolitik.
Alligevel skulle der gå et år, før udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) og hendes embedsmænd i januar 2018 selv erkendte, at dommen var så afgørende, at Danmark måtte ændre praksis.
Det fortæller Radio24syv, som har fået aktindsigt i et mødereferat fra den 10. januar 2017, hvor 12 embedsmænd fra Flygtningenævnet og Udlændingestyrelsen efter helt fast procedure mødtes for at drøfte den seneste tids relevante domme på det internationale område.
Dom: Svært syge udlændinge kan ikke udsendes
Undervejs gennemgik man den såkaldte Paposhvili-dom, der var en såkaldt "storkammerdom" og afsagt af 17 enige dommere ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols den 13. december 2016.
Dommen betyder, at udlændingemyndigheder ikke mere kan udsende en svært syg udlænding til hjemlandet, hvis den behandling, som den pågældende er afhængig af - for eksempel medicin eller pleje - kun teoretisk set er tilgængelig i hjemlandet.
Myndighederne skal således undersøge, hvorvidt behandlingen faktisk er tilgængelig, og om udlændinge har en chance for at betale, hvad den konkrete behandling eller pleje koster.
Samtidig betyder dommen, at syge udlændinge, der er dømt for kriminalitet, også har ret til at søge om humanitært ophold, hvilket ikke tidligere har været muligt i Danmark.
I mødereferatet fra den 10. januar 2017 omtales dommen kun med en kort og præcis henvisning, da Udlændingestyrelsen forud for mødet havde oversendt et referat af dommens centrale indhold:
"I den vurdering spiller det en rolle, hvorvidt den pågældende i hjemlandet faktisk vil have adgang til den fornødne behandling og de fornødne faciliteter," skrev i Udlændingestyrelsen om dommen, hvor Belgien blev dømt for at ville udvise en mand med leukæmi til Georgien uden først at have undersøgt, om han reelt ville kunne få sin behandling i hjemlandet.
På mødet den 10. januar 2017 fremhævede de 12 tilstedeværende embedsmænd netop Paposhvili-dommen sammen med to andre internationale afgørelser og besluttede at "optage" dommen, så der henvises til den på Flygtningenævnets hjemmeside under praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.
Hvorfor opdagede ingen i ministeriet dommen?
To andre afgørelser om udlændingeret fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol blev frasorteret på mødet, og det møder nu kritik og undren, at 12 embedsmænd i underliggende udlændingemyndigheder allerede i januar 2017 gennemgik og fremhævede dommen som vigtig - mens ingen i selve Udlændinge- og Integrationsministeriet opdagede dommen.
Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) har oplyst, at hendes ministerium først i marts 2017 - to måneder efter at de 12 embedsmænd mødtes - selv blev "opmærksom" på dommen, da en embedsmænd i Justitsministeriet henvendte sig til ministeriet og gjorde ministeriet opmærksom på dommen.
Men på trods af henvendelsen foretog ministeriet sig ingenting før i 'april-maj 2017', hvor embedsmænd ifølge Inger Støjberg konkluderede, at den ikke umiddelbart havde betydning for dansk praksis i sager om humanitært ophold, og derfor blev ingen sager sat i bero eller undersøgt nærmere.
Det skete først i januar 2018, da Radio24syv afdækkede, at ministeriet i strid med dommen fortsatte med at udvise og udsende alvorligt syge udlændinge.
Alternativet: "Absurd"
Derfor er det "absurd", at 12 embedsmænd i januar 2017 tillagde dommen betydning, uden at kolleger i selve ministeriet opdagede den, og det udstiller hele ministeriets embedsværk, mener Alternativets Josephine Fock.
"Vi ved, at en lang række aktører kender til dommen og mener, at der skal ændres praksis i Danmark, og ministeriet orienteres ovenikøbet fra flere sider om den, så det er helt absurd, at ministeriet ikke får behandlet sagen noget hurtigere," siger hun til Radio24syv.
Under et samråd i Folketingets udlændinge- og integrationsudvalg for knap to uger siden forklarede Inger Støjberg, at 'travlhed' blandt andet var en af årsagerne til, at man ikke havde reageret hurtigere på dommen, og at man i ministeriet ikke havde haft en fast procedure for overvågning af internationale domme.
Men den forklaring undrer forvaltningsekspert og rektor ved Folkeuniversitetet i København, Bente Hagelund, der samtidig pointerer, at myndigheder generelt har pligt til følge relevante domme på ens område.
"Man kan ikke bare lukke øjnene og vente på, at der er nogle andre myndigheder f.eks. Justitsministeriet eller Udlændingestyrelsen, der siger; 'Her er noget relevant.' Det skal man jo selv sørge for," siger Bente Hagelund.
"Det er da rigtig godt, at Udlændingestyrelsen og Flygtningenævnet har en fast procedure, hvor man med jævne mellemrum mødes og gennemgår ny praksis på deres sagsområder, og det kan undre mig, at Udlændinge- og Integrationsministeriet og fagkontoret ikke er med til de møder, hvor man på en nem måde kan sikre sig, at man er opdateret på relevante domme," siger hun til Radio24syv.
Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg er indkaldt til endnu et samråd i sagen, men datoen er endnu ikke fastsat.