Anne Åbom er sprogofficer og har flere gange været i Irak som tolk. Hun var af sted med det første hold i 2003 og senest i sommeren 2006. På de år er sikkerhedssituationen for de irakiske tolke blevet meget værre.
Hvordan oplever du situationen for de irakiske tolke, der arbejder for den danske bataljon?
»Det er helt klart, at sikkerhedssituationen er blevet værre, siden jeg var der første gang i 2003. Dengang var nogle af tolkene bekymrede, men i dag er der mange tolke, der arbejder med masker og elefanthuer på for ikke at blive genkendt. De vil ikke arbejde i deres lokalsamfund, og bare det at komme til koalitionsstyrkernes lejr udgør en fare for dem, fordi de er bange for at blive genkendt.«
Hvad frygter tolkene, at der skal ske?
»De er blandt andet bange for at opleve en episode som den med de 17 tolke fra en britisk politiskole, der blev likvideret i oktober.«
Hvem er tolkene typisk?
»Det er mænd, der har læst på universitetet. De kommer ofte fra den øvre middelklasse. Nogen af dem er meget unge og har ikke stiftet familie, mens andre har familie.
Hvis de er bange, hvorfor stopper de så ikke med at arbejde som tolke?
»I visse dele af samfundet giver det prestige at arbejde som tolk for koalitionsstyrkerne. Samtidig vil mange af dem, der er veluddannede og blandt andet taler engelsk gerne bruge deres kundskaber. Og så er jobbet godt betalt.«
Hvad vurderer du vil ske for de irakiske tolke, når de danske styrker rejser hjem?
»Det kommer an på sikkerhedsstyrken, og om det lykkes at holde dem, der er mod koalitionen nede. Men det kan betyde en risiko for tolkene, fordi de ikke længere har beskyttelse fra koalitionen.«