Tør, absurd og fantastisk morsom

Will Farrell spiller sit livs rolle i Stranger Than Fiction, der af anmelderen bliver kaldt genial.

Stranger Than Fiction
Instr: Marc Forster

 

Af Lasse Lavrsen
lala@avisen.dk

Dette er historien om Harold Crick. Han er kedelig. Han tæller sine børstestrøg, når han børster tænder, han tæller sine skridt, når han går til bussen og han går i seng, alene, hver aften på det præcis samme tidspunkt.

Harold Crick er kedelig, men hylende morsomt spillet af komikeren Will Ferrell.

En dag hvor Harold står og tæller sine tandbørstestrøg, hører han pludselig en fortællerstemme, der med smukke formuleringer fortæller alt, hvad han gør lige idet han gør det. Det er den skriveblokeringsramte forfatter Key Eiffel (Emma Thompson), der intetanende om Harolds liv sidder og skriver det i en ny roman.

Hendes stemme trænger ind i Harolds hoved, og snart skal han høre ordene »Harold viste ikke, at han snart skulle dø«.

Stranger Than Fiction er i sin grundidé dybt original. Udført både rørende, medrivende og morsomt, ikke mindst af Will Ferrell og Emma Thompson.

Men filmens egentlige genialitet består i, at man faktisk køber den præmis og det problem Harold står med.

Det er ikke gjort noget ud af at forklare, hvorfor han pludselig hører stemmen, eller hvordan de to mennesker er bundet sammen.

Og man er helt fri for lange metatekstuelle referencer eller en problematisering over filmens instruktør eller manuskriptforfatter.

Det er der bare. Og man forstår faktisk Harolds problem og kan levende sætte sig ind i, hvordan han har det.

Will Ferrell spiller sit livs bedste rolle og når op på siden af komiske stjernepræstationer som Bill Murray i En ny dag truer" og Jim Carrey i Evigt solskin i et pletfrit sind .

Det er den type absurde komedier, Stranger Than Fiction er i liga med. Og det skal filmen ikke være ked af.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.